Hvad ville du gøre, hvis du kun havde to dage tilbage?!

Hæve penge på firmaets konto? Købe en bil? Drikke rødvin? Vaske tøj? Skrive eksamensopgave? Der er tusind ting, jeg kunne gøre, men jeg kan ikke koncentrere mig om noget som helst. På mandag har jeg termin, og både min krop og psyke er i alarmberedskab – klar til at rykke ud ved mindste tegn på fødsel. Jeg har ellers forsøgt at bilde mig selv ind, at min termin først er om 14 dage, så jeg kunne blive glædeligt overrasket, men hvad hjælper det, når læger og jordemødre kun accepterer den dato, scanningslægen fastsatte?!

Så nu går jeg her og venter. Jeg burde få skrevet min del af gruppens eksamensrapport, men kan knap koncentrere mig om den samme ting en halv time ad gangen, hvorfor jeg ikke rigtig er nået nogen vegne med den. Jeg burde rydde op på mit skrivebord, lægge tøj sammen, læse en god bog – jeg må nyde og udnytte den tid jeg har nu, inden en lille skrigunge braser ind og river alle mine vaner i stykker. Det er, hvad min hjerne siger. Men mit hjerte og min krop længes efter forløsning, længes efter at holde hende den første gang, længes efter… at blive mor.

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

8 kommentarer

  1. Jeg kan ved gud godt forstå, at du glæder dig! Men det kan jo vare uger endnu. Jordmoderen skød små 2 måneder forbi med mig. Jeg var sat til starten af august og kom først i starten af oktober, det kostede hende vist kage. Selvom scanningen siger lidt mere end jordmoderens bud, så er den jo ikke lov. Den lille kommer når hun er klar.

    Jeg ville være så uålmodig, hvis jeg var dig. Hader at vente…

    Svar
  2. Rigtig meget pøj pøj og jeg håber at bebs snart ser dagens lys. Det må virkelig være svært at bare gå og vente når det er SÅ tæt på. Glæder mig virkelig til at høre nyt 😀

    Heidi

    Svar
  3. For Søren da hvor er det spændende…er jo selv far til 5 unger 🙂 det er det største. Glæder mig helt vildt til at høre hvordan det er gået . 🙂

    Svar
  4. Weirdo: Hvordan kan man skyde 2 måneder forkert?!?!

    Gravidgrahvad: Jeg sidder på nåle og venter på, hvornår der dukker et indlæg op, der fortæller at baby er dukket op. Det har været fedt at følge rejsen med mavsen. Hvor sødt at have skaffet sig et kalenderlys…
    Held & lykke med det hele.

    Knus B

    Svar
  5. Jeg forstår godt din spænding – det er også et kæmpe stort magisk eventyr der venter – lige meget hvor meget den så skriger (eller ej). Jeg gik 11 dage over med den første og to med den næste, så jeg kender godt til uroen og utålmodigheden. Jeg kan anbefale at gøre noget godt for dig selv. Massage hos en med sådan en briks til gravide, eller en fodbehandling, zoneterapi – et eller andet lækkert og dejligt afslappende, som du ikke får gjort igen de næste mange mdr. (eller år…)

    Svar
  6. Tusind tak for interessen og medlevenheden. Det varmer! Og så er jeg da glad for jeg ikke er den eneste utålmodige. 😉

    @weirdo: Ja, jeg må tilslutte mig Benitas udbrud: Hvordan i alverden kan man skyde 2 måneder forkert?! Det er jo fuldstændig absurd!

    @Julie: Tak for rådene. Desværre er der mange ting man skal erhverve sig, når sådan et nyt menneske agter at gøre sin entre, så SUen rækker nok hverken til massage eller fodbehandling. Men jeg vil prøve at finde ud af, hvad jeg kan gøre som er godt for mig selv og som ikke koster noget. Pointen er jo god. 🙂
    Forslag modtages gerne! 😉

    Svar
  7. Tja, det var vel en blanding af, at min mor ikke har haft helt styr på første eller sidste menstruationsdag, hvilken dag hun nu skal kunne huske, en jordmoder der ikke talte så godt og at jeg så ikke er ret godt til at skynde mig?
    I juli ændrede de den fra start august til start september, da det alligevel ikke så ud til, at jeg var stor nok til at komme ud. Min mor blev så sendt til scanning i starten af oktober, bare for at se om jeg stadig var derinde. Det har så åbenbart vækket mig, for dagen efter blev min mor indlagt fordi jeg var på vej. Da vi så havde leget den dag hele dagen, blev jeg træt af den. Tog en 15 timers lur og forsatte arbejdet dagen efter. Jeg bliver altid fortalt, at hvis jeg havde været en dreng skulle jeg, udover at hedde Kristoffer, selv have cyklet hjem 😉 Tror nok det var min moster der var gladest for at se mig lige der 😉
    Sjovt nok er det ikke min meget langtrukne fødsel der bliver fremhævet som den værste. Ved min søsters nåede de lige op på fødselsgangen små 15 min før hun kom. Men der havde jeg jo også banet vejen og vendt exitskiltene rigtigt ;-D

    Du er skam ikke den eneste der er utålmodig, det er jeg også lidt. Men kan ligesom se på antal links i min indbox, at du ikke brugte i går på, at øge befolkningstallet 😉

    Svar
  8. wow, hvor vildt. Må sige at jeg stoler temmelig meget på både scanningen og jordemoderen.
    – og klukkede temmelig højlydt af din kommentar om exit-skiltene. De ældste bliver slet ikke krediteret nok, hva’?! 😉

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: