Alting kan gå itu

Kort update: jeg gik ned med flaget efter jeg havde skrevet sidste indlæg. Faldt om midt på trappen og tudede fuldstændig ukontrolleret i halvanden time. Noget er gået i stykker inden i mig, og jeg får brug for hjælp at samle det igen. For alvor. Lige nu ferierer vi i sommerhus, men jeg skal til læge, når vi kommer hjem. Jeg kæmper for at holde sammen på stykkerne af det, der engang var mig, og ind i mellem lykkes det så godt, at jeg tror, at jeg er hel, og andre gange går jeg fuldstændig i stå, så jeg i en halv time sidder og stirrer på en plet på gulvet, mens min hjerne skriger, at jeg skal tage mig sammen, men beskeden forplanter sig ikke til mine lemmer, som nægter at lystre.

Lige nu er der ikke flere tårer. Mine følelser er midlertidigt bedøvede efter den følelsesmæssige eksplosion i går.

Så ved I hvorfor, hvis der bliver lidt stille herinde det næste stykke tid.

Reklamer
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

18 kommentarer

  1. weirdo

     /  14. juli 2012

    Kram!

    Svar
  2. For fanden da også. Ved lige hvor du er… ville skrive en masse velmenende ord, men vil egentlig bare sige, at der er en åben dør ovre hos mig, hvis du får brug for at vende noget med en “fremmed” på et tidspunkt. Mange varme hilsner Rikke.

    Svar
  3. Sofie

     /  14. juli 2012

    Vil ikke skrive så meget, andet end at jeg sætter kæmpe pris på din blog og på din ærlighed. Rigtig god bedring med at blive hel igen – varme tanker herfra.

    Svar
  4. Åh nej! Stort kram til dig og et håb om, at du snart finder ind til dig selv igen og får lidt ro i hovede og hjerte. Pas på dig selv!

    Svar
  5. Pas på dig selv.
    Tusind tak herfra.

    Svar
  6. theheartbreakerwhogotheartbroken

     /  15. juli 2012

    Kram fra en fremmed som ønsker dig det bedste.. Håber du finder ro snart igen, og solen atter vil tilsmile dig.

    Svar
  7. Hvor må det have været en forfærdelig følelse, du har haft, som du sad der på trappen! Håber virkelig, din læge kan hjælpe dig og sætte skub i en proces, så du kan finde dig selv igen.

    Svar
  8. bettina

     /  15. juli 2012

    😦 Stort kram til dig..

    Vil lige erklære mig enig med Sofie; tak for din ærlighed.

    Svar
  9. Åh hvor ville jeg dog gerne give dig en kæmpe krammer!!

    Svar
  10. Kom dig hurtigt! Kan ikke lide, når du er i stykker…

    Svar
  11. Pas på dig – knus herfra

    Svar
  12. Åh nej da. Det lyder bekendt – som mig – for et halvt år siden! Tænker virkelig meget på dig. Skriv en mail hvis du skal have hjælp udefra.

    Svar
  13. Sofie

     /  16. juli 2012

    Ih hvor kunne det bare lige så godt have været mit indlæg du lige skrev der – sad med de samme tanker, men kunne simpelthen ikke udgive det!

    Svar
  14. Louise

     /  18. juli 2012

    God bedring!
    Det hele skal nok se lysere og bedre ud med tiden. Har selv været i et hul det sidste halve års tid men er ved at være mig selv igen. Jeg troede at jeg aldrig skulle føle mig som mig selv igen… Men med hjælp fra en psykolog og med tid og kærlighed er jo næsten tilbage 🙂 Fokusere på alle de gode ting du har og afled når tankerne bliver for tunge.
    Kram herfra

    Svar
  15. Rigtig god bedring. Rigtig rigtig god bedring. Det er et forfærdelig følelse at gå i stykker. Kom tilbage når du er klar – jeg håber på lidt solskin og søde, artige børn til dig

    Svar
  16. Marie Louise

     /  18. juli 2012

    Alt det bedste til dig! Håber du finder dig igen snart! Masser af tanker herfra!

    Svar
  17. Åhh kram!

    Svar
  18. Ahrjmen for F*nden, GG -så render du bare rundt og har det smadderdårligt, mens jeg er på ferie uden internet eller noget som helst. Og i øvrigt skylder dig en mail. Den kommer snart – det lover jeg. Indtil da, så håber jeg virkelig, at du får den hjælp, du har brug for, og hvis du har brug for en skulder fra Kbh, så siger du bare til! Kram!

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: