Beklager

Jeg lagde et indlæg på bloggen i går, efter jeg havde været ved psykolog. Jeg var rimelig opkørt, vred og ked af det. Det blev et mærkeligt indlæg, og jeg har fjernet det igen, for jeg tror ikke, at det giver mening for andre at læse. Det handlede om, at min psykolog rammer nogle virkelig ømme punkter, og jeg bryder mig mindre og mindre om mig selv, jo mere jeg opdager hvem jeg er, og hvordan jeg tænker. Jeg satser dog stadig på, at vi på et eller andet tidspunkt begynder at bygge mit selvværd op igen, men det er en ganske hård proces indtil da.
Måske er det også derfor, at jeg ikke får skrevet så meget herinde for tiden. Fordi det, der fylder lige nu, er så privat og vanskeligt at håndtere, og det giver bare nogle underlige navlepillende indlæg, som ikke rigtig har relevans for andre end mig selv.

Her skulle der så gerne være en konklusion af en art. Sådan er det bedst at slutte et blogindlæg, men jeg kan ikke lige finde på noget. Beklager.

Reklamer
Skriv en kommentar

14 kommentarer

  1. Din blog, dine regler. Håber at ordsproget: Det skal gøre ondt før det kan gøre godt virkelig gælder i dit tilfælde. Det gør mega nas (som Miriam ville sige) at blive tvunget til at kigge indad.

    Svar
  2. weirdo

     /  4. oktober 2012

    Jeg nåede at læse indlægget igår og tænkte faktisk meget over det. Kunne bare ikke rigtigt finde ud af, at skrive noget til det. Måske fordi jeg ind i mellem har det på samme måde og egentlig ikke helt kan se problemet i at stile efter lidt mere, end bare normalen.

    Men jeg forstår fuldt ud det er væk, men jeg håber du har gemt det som kladde, til engang når du er kommet videre.

    Svar
  3. Jeg nåede også at læse dit indlæg i går, men fik heller ikke lige svaret. Jeg tænkte nemlig umiddelbart, at det vist er en ret normal problemstilling, din psykolog fremhæver. Det der med, at vi lever i en tid, hvor man føler, at man skal skille sig ud fra normalen, for at have en særlig værdi. Vi skal helst have et job, der ikke er arbejde men i stedet vores hobby. Og hvis vi er gift og har børn, så skal vi endelig ikke være begrænsede på nogen måde, men stadig kunne leve og feste lige så vildt som før. Jeg ved ikke, om jeg rammer helt skævt, men jeg kender i hvert fald følelsen. Jeg er dog også nået til den erkendelse, at jeg vist er ret almindelig – men at jeg heldigvis har en særlig værdi for min familie og venner, og det er faktisk nok for mig (så må verden vente med at opdage, at jeg er en stjerne;-) ). Jeg håber, det er ok, at jeg kommenterer på dit forrige indlæg – ellers må du endelig sige til, så skal jeg nok fjerne min kommentar.

    De bedste ønsker herfra

    Svar
  4. jeg kan godt lide dig

    Svar
  5. Nåede at læse og kommentere og jeg synes det var et helt igennem forståeligt indlæg. Sender gode tanker og kram 🙂

    Svar
  6. Så sidder alle husmødrene herude på den anden side af skærmen og nikker – og tænker “det kender jeg godt”.

    Jeg forstår at du følte behov for at tage indlægget af igen – det var meget personligt! Jeg tænkte, at det var meget modigt 🙂

    Stort kram til dig

    Svar
  7. Jeg nåede at læse dit indlæg i går, og må sige at det gav fin mening for mig. Tror vi er mange, der kæmper med det samme i større eller mindre grad.

    Jeg tror og håber, at det er en god og rigtig (omend hård) proces, du er på vej igennem, og at tingene nok skal lysne, når du kommer ud på den anden side.

    Kram

    Svar
  8. Pernille

     /  4. oktober 2012

    Jeg nåede også at læse indlægget og det gav super god mening også for mig, selvom det selvfølgelig var dybt personligt.

    Det bliver altid bedre igen, uanset hvor hårdt og uoverskueligt det føles lige nu. Jeg tror i hvert fald på dig, også at du er et menneske der er værd at kende 🙂

    Svar
  9. Jeg læste det også. Og sender stort kram og mange tanker. Tak for alligevel have skrevet det – jeg genkendte en del…

    Svar
  10. Hvis det var let at gå til psykolog, var der nok ikke grund til det. Jeg håber, at du kun går gennem det svære for at nå frem til noget rigtig godt. Det fortjener du!

    Svar
  11. I er så søde, at det er til at tude over! – så det har jeg gjort. Tak! Virkelig oprigtigt tak for jeres kommentarer.

    Jeg har overvejet at lægge indlægget op igen, dels når der nu er så mange af jer der alligevel har læst det, og dels fordi det åbenbart vække genklang hos flere end blot mig. Men jeg tror, at jeg hellere vil skrive et nyt indlæg om problematikken, der er knapt så fuld af vrede følelser og såret stolthed.
    Jeg kan ikke helt finde ud af, hvor meget jeg skal inddrage bloggen (og dermed jer som læsere) i den proces, jeg har gang i nu. Det opleves meget privat for mig, men jeres kommetarer tyder på, at det nok er ret almindelige ting at slås med, så derfor ville det måske alligevel have en slags relevans for andre end mig selv. Jeg ved det ikke. Jeg overvejer det lige lidt mere.

    Svar
  12. Vibeke

     /  6. oktober 2012

    Jeg nåede ikke at læse indlægget og håber, at du vil lægge det på på et tidspunkt, men hykleriet lurer, for jeg er ikke selv særlig god til at dele ud. Det er nemmere at fortælle om de ting, der går godt. Jeg har bare en fornemmelse af, at indlægget var et, jeg selv kunne have skrevet, hvis jeg havde turdet!

    Svar
  13. Kære GG

    Jeg nåede også at læse det (på min iPhone, så derfor fik jeg ikke kommenteret, da det skal gøres ordentligt med et rigtigt tastatur). Og hvor jeg bare genkender SÅ meget af det jeg selv går og roder med/har rodet meget med. Og det er svært, hårdt, og kræver masser af tårer. Men jeg er faktisk kommet ret langt ud på den anden side efterhånden, og jeg LOVER at det nok skal blive godt!

    Jeg kan godt forstå du har fjernet indlægget igen, da det er meget personligt – men absolut læseværdigt og indeholdende mange emner, jeg tror mange kan genkende. Jeg går også løbende til psykolog, og hun har faktisk “forbudt” mig at skrive om de helt personlige, svære ting – fordi det er meningen at jeg skal lære at håndtere virkeligheden uden at søge støtte hos alle mulige kendte/ukendte personer. Hun mener at jeg giver for meget af mig selv, at jeg skal lære at tackle mine egne tanker og følelser – og lære at støtte på egne ben.

    Held og lykke med dig! *KRAM*

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: