Når mit bedste ikke er godt nok

I det danske sprog findes det her underlige udtryk: “at gøre sit bedste”. Det bruges ofte, som en trøst: “Nå, men du gjorde dit bedste”. Sådan helt generelt er jeg ikke god til at gøre mit bedste. Jeg er dovent anlagt og vil helst ikke anstrenge mig for meget. Så har jeg nemlig også en forklaring, hvis noget ikke lykkes for mig: “Jamen, jeg gjorde jo heller ikke mit bedste, for så var det jo nok blevet en succes.” Det er et spørgsmål om kontrol.

Min rolle som mor er nok noget af det tætteste, jeg har været på at gøre mit bedste. Jeg synes, at jeg prøver, for her er virkelig noget på spil: mine unger! Det er ikke altid, at jeg lykkes helt så godt, som jeg tror, jeg kunne, men alt i alt synes jeg faktisk, at det er tæt på at være mit bedste.

Så kom depressionen og spiste mit humør til forret, mit selvværd til hovedret og mit overskud til dessert. Særligt den sidste måneds tid er kurven knækket (igen), og jeg er styrtdykket i den helt forkerte retning.

Jeg gør stadig mit bedste, men mit bedste er blevet markant ringere. Det der overskud, jeg havde før, som gjorde, at jeg kunne vælge mine kampe med omhu, er væk. På den ene side magter jeg ikke at tage nogen kampe overhovedet, og Trolden får for eksempel pludselig lov til at spise aftensmad foran fjernsynet og andre ting, der tidligere ville være ganske uhørt. På den anden side bliver jeg virkelig irriteret og vred over små ligegyldige ting, som jeg tidligere ville have båret over med; for eksempel kom jeg her den anden dag til at skælde Trolden ud, fordi hun havde spillet et af mine spil på min iPhone. Hun blev ked af det og i min surhed fik jeg sagt i en alt for nedladende og spydig tone: “Og nu begynder du at græde”, hvilket hun også gjorde. Hulkende gik hun hen til sin far, og da han spurgte, hvad hun var ked af, svarede hun: “Mor er sur på mig.”

Det der blik i hendes øjne, da jeg nedgjorde hende, fordi hun blev ked af det, og den fortvivlelse, jeg hørte i hendes stemme, da hun fortalte om, at jeg var sur – min hjerne har optaget det og klippet det sammen til en lille film, den spiller for mig igen og igen. Jeg er så flov over det, og det gør mig virkelig ondt, at min depression skal gå ud over hende.
Desværre bliver min egen konklusionen på den smerte, jeg påfører min familie, som regel, at det nok i virkeligheden ville være bedre for både mand og børn, at jeg ikke var her – en tanke jeg heldigvis oftest magter at skyde ned, når den opstår, men ikke desto mindre en tanke, der jævnligt popper op.

I morgen har jeg en aftale med min læge. Når nu et halvt års terapi ikke har hjulpet, så må medicinen gøre mig glad igen, så jeg ikke skal fake-smile mig gennem julen og forsikre folk om, at “det går nok snart over” og “selvfølgelig er der lys for enden af tunnelen” for at undgå at overføre min egen mangel på håb til dem. Jeg er træt af at fake-håbe og fake-smile. Jeg vil gerne prøve noget af det rigtige håb og måske lidt tro på, at jeg bliver ægte glad igen en dag. Håb og tro – er det for corny at ønske sig i julegave? Nu prøver jeg i hvert fald at se, om det mon fås i pilleform på recept fra lægen.

Reklamer
Næste indlæg
Skriv en kommentar

12 kommentarer

  1. Sofie

     /  12. december 2012

    Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal skrive, men jeg vil gerne skrive, at jeg har læst dit indlæg og gerne vil takke, fordi du orker at skrive det ud, det er fanme sejt.
    Jeg sender et stort knus og en masse håb.

    Svar
  2. Åhhh… Har ingen gode ord. Læst og hørt – og mange tanker.

    :ae ae:

    Svar
  3. Du kan noget med dine ord. Måske kommer de ikke rigtig ud, når du taler og depressionen har overtaget, men på skrift slår de igennem.

    Lykken kommer nok heller ikke på piller, men måske kan de hjælpe dig på vej. Det håber jeg.

    Mange tanker til dig og dine.

    Svar
  4. Mange tanker herfra. Jeg har været der!

    Svar
  5. bettina

     /  12. december 2012

    Håber, dine juleønsker bliver opfyldt snart.

    Svar
  6. Kram til dig! Du ER vigtig for din familie. Ellers var din datter jo ikke blevet ked af det…

    Svar
  7. frigg

     /  12. december 2012

    Det er simpelthen så godt beskrevet. Og imponerende at du magter at skrive det ud! Jeg håber pillerne kan hjælpe dig på rette vej.
    Det der med ikke at gøre sit bedste fordi man så har en undskyldning for at fejle, det kender jeg alt for godt. Med alt andet end børn.

    Svar
  8. Stort kram! Og nu ikke så hård ved dig selv. Mon ikke alle har prøvet at tale lidt (for) hårdt til deres børn og fortrudt bagefter? Masser af tanker herfra, i hvert fald. Som Vevika siger, så findes lykken nok ikke i pilleform, men noget der ligner, ville heller ikke være af vejen. Og jeg er sikker på, at der er lys for enden af tunnelen. Der er bare ikke rigtig nogen, der ved, hvor lang den sk*de tunnel er.

    Kh

    Svar
  9. Marie Louise

     /  13. december 2012

    Jeg håber du får det, du ønsker dig til jul!
    Gode tanker herfra!

    Svar
  10. Jeg håber, at pillerne kan give dig lidt ro på tankemylderet, så glæden stille og roligt kommer tilbage. Så skal lykken nok følge efter.

    Med ønsket om at du må få en “ikke-fake-jul”.

    Svar
  11. Wow, tak for du tør være så ærlig. Jeg ønsker og håber alt det bedste for dig.

    Svar
  12. Føler med dig – det må være svært for tiden. Sejt, du har delt det her!

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: