*click* mental picture taken

I går hentede jeg ungerne, og Rumpen stak som sædvanligt af, mens jeg bøvlede rundt med barnevognen, som skulle med hjem. Han havde fundet en låge, han gerne ville ind ad, men som han ikke selv kunne åbne, så han stod lidt væk med et stort bøllesmil om munden. Ude på ballade. Jeg kaldte på ham – hvorfor ved jeg ikke, for han lystrer stort set aldrig – men jeg ville ikke rende efter ham, for så ville der i Rumpens optik gå fangeleg i den, og det scenarie gad jeg egentlig heller ikke. Så lumsk som jeg er, spurgte jeg Trolden om ikke hun ville prøve og gå hen og se, om han ville tage hende i hånden. Det gjorde hun, og det ville han. Hånd i hånd gik de hele vejen hen til bilen. Trolden gik langsomt og stoppede, når Rumpen skulle forcere en gren eller et kloakdæksel, men uden at slippe hans hånd. Jeg gik med barnevognen bagved dem og ærgede mig over hverken at have kamera eller iPhone på mig samtidig med, at jeg vidste, at det slet ikke var nødvendigt. Mit hjerte har for evigt lagret billedet af mine elskede unger, hånd i hånd.

Reklamer
Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. Og jeg kan sagtens se billedet for mig 🙂

    Svar
  2. Nååååårh!

    Svar
  3. Nååårrrrhhh, hvor fint 🙂

    Svar
  4. Der er intet som øjeblikke, hvor søskendekærligheden folder sig ud:-) Dejlig beskrivelse af dit mentale billede!

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: