Vi kan jo altid snakke lidt om vejret

Det herlige ved at bo i Danmark er, at kan man ikke finde på andet er det altid muligt at snakke om vejret. Altid har vi alle en mening om det, og det er nok ikke tilfældigt, at vejrudsigten har udviklet sig fra en krølle på nyhederne til at blive et selvstændigt program med egen jingle og det hele.

Og hvad er det så lige, der sker for det der vejr? I går var det jo nærmest sommer. Jeg havde kjole på og mine blege ikke-på-nogen-måde-nybarberede ben stak ud og sugede d-vitaminen til sig. Jeg gik om efter ungerne, og vi travede ud til en veninde, der bor et par kilometer uden for byen, og resten af eftermiddagen var ren idyl med legende unger, sludrende forældre og impulsiv fællesaftensmad.

I dag ligner grangiveligt en efterårsdag. Jovist er det stadig relativt lunt, men vinden rusker, og regnen trommer, og jeg har overhovedet ikke lyst til at kaste mig over dagens oprydningsprojekt forud for morgendagens bytten rundt på kontor og børneværelse. Jeg vil meget hellere sove. Eller måske ligge på sofaen og dyrke et par afsnit mere af en helt forfærdelig ny addiction: Vampire Diaries. Kom til at låne første sæson på biblioteket, fordi der ikke rigtig var andet serie-halløj der. Hadede de første par afsnit; alt for cheesy, alt for forudsigeligt og alt alt for meget et forsøg på at score kassen i kølvandet på Twilight-succesen (som jeg dog endnu ikke har set/læst). Men pludselig var jeg alligevel hooked. Pis os’. Nogen der ved om serien er på Netflix? Når jeg (om lidt) er færdig med første sæson, må jeg jo ha’ noget mere, men vores prøvetid på Netflix er udløbet, og jeg ved ikke om jeg tør lukke det ind i huset igen. Der er alt for meget tidsfordriv derinde, og jeg er gammel tv-narkoman, så jeg skal ikke ud i det misbrug igen.

Men det var det vejr, vi kom fra. Det regner. Det er trist. Kunne bedre lide i går, da solen skinnede. Andet er der vist ikke at sige om det.

Reklamer
Skriv en kommentar

6 kommentarer

  1. Jeg ved godt det er mormor-agtigt, men jeg kan virkeligt anbefale at skifte tv-narkomanien (og netflix og andet i den dur) ud med et abonnement på podcasten med Mads & monopolet. Men du kender det måske allerede!?
    Det gode ved radio er at man ikke behøver at sidde i sofaen imens, men sagtens kan høre det mens vasketøjet lægger sig selv sammen, og mælkebøtterne hiver sig selv op af haven. (Eller mens rodet rydder sig selv op)

    Svar
    • Jeg bruger faktisk lydbøger rigtig meget, men har ikke gang i én pt. Det er nemlig også helt fantastisk til oprydning, vasketøjsfoldning og bilkørsel. Så nej, jeg synes slet ikke, at det er mormor-agtigt. Jeg bruger det nok bare som et supplement til tv-narkomanien. Det er åbenbart et blandingsmisbrug, jeg er ude i 😉

      Svar
  2. Bettina

     /  8. maj 2013

    Yep, sæson 2 (og 1 selvfølgelig) er på netflix 🙂 Har lige tjekket for dig. God, siger du? Måske det næste man skal hoppe på, mens man venter på sæson 3 af Mad Men…

    Svar
    • TAK fordi du tjekkede 🙂
      Tja, jeg ved faktisk ikke om jeg vil sige, at den er god. Den er ok, men også ret forudsigelig og klichépræget. Det virker bare alligevel. I hvert fald på mig. Men den når ikke Mad Men til sokkeholderne.

      Svar
  3. weirdo

     /  9. maj 2013

    Jeg har forsøgt mig med bogen, det er virkelig ikke fået godt for mig!
    Men kender problemet! Jeg er løbet så tør for gode serier, at jeg ser sex and the city for gud ved hvilken gang og rent faktisk overvejer om, jeg måske skulle investere i et tv igen.

    Svar
    • Bogen? Twiligt eller Vampire Diaries?
      Jeg har faktisk aldrig set Sex and The City, og jeg tænker lidt, om jeg er blevet for gammel, eller om serien er for gammel til at være interessant nu.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: