Trist-trist eller normal-trist?

Har haft nogle dage med demotivation, uden grund-ked-af-det-hed og træthed helt ind til knoglerne. Det er nok meget normalt for de fleste mennesker at opleve den slags dage fra tid til anden, måske særligt når man står uden noget arbejde eller studie at stå op til, og ens daglige kontakt med ikke-blodsbeslægtede mennesker består i at hilse på andre forældre i børnehaven og udfritte pædagogerne om ungernes dag.
Det er nok helt normalt, men når man, som jeg, så lige er godt på vej ud af en depression og i forvejen har en tendens til at overdramatisere, så bliver jeg virkelig bange efter sådan et par dage. Bange for at depressionen kommer snigende tilbage, bange for fosterstillingen, bange for magtesløsheden, ligegyldigheden og håbløsheden. Jeg tager stadig min medicin, og jeg tror slet ikke, at der er noget at være bange for, men alligevel jeg bliver helt forkrampet af frygt og begynder en bebrejdningsspiral på mig selv, hvilket sjovt nok hverken hjælper på nedtrykthed eller “bange for depressionen”-hed.

Det kommer nok til at tage noget tid inden jeg lærer, hvad der er faresignaler, som skal tages alvorligt, og hvad der helt almindelig ked-af-det-hed.

Reklamer
Skriv en kommentar

3 kommentarer

  1. Kram til dig. Jeg går også med lidt forsinket stress-reaktion, her efter speciale hiet. Og angsten for angsten (eller angsten for depressionen) kan være næsten ligeså slem, som selve angsten…

    Svar
  2. Jeg kan trøste dig med at det aldrig holder op. Nej, vent, et var en dårlig trøst.

    Man lærer “de rigtige” faresignaler at kende – men man bliver også stadig bange for “de forkerte” Jeg gør i hvert fald. Men det er måske også meget godt, fordi man så lige stoper op og tænker “hov, er der noget her jeg lige skal ændre?” (eller man har en undskyldning for at holde en hyggedag, hvilket jo heller ikke er dårligt)

    Svar
  3. Åh pokker til tankeforvirring. Det kan være så svært at mærke efter, hvad der er almindelige krumspring og hvad der er tegn på tilbagefald af den ene eller anden art. Håber din fornemmelse af, at det ikke er depressionen, som trykker igen er rigtig. Gode tanker til dig

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: