Angreb på børnehaven, igen igen

Okay, så det viser sig, at der slet ikke er noget nyt angreb på børnehaven. Jeg har bare hidset mig op over en gammel artikel uden at tjekke datoen for, hvornår den er udgivet. Beklager.

Så er der igen gang i debatten om børnehaver og hele institutionaliseringen af børnepasningen. Artiklen, som linket henviser til, argumenterer for, at børnehaver og vuggestuer i dag er af så ringe standard, at børnenes udvikling ligefrem tager skade af det.

Jeg kan ikke selv genkende artiklens skrækscenarie i den børnehave, som Trolden går i, men samtidig ved jeg, at jeg VIL have Rumpen samme sted hen og ikke i én af de andre to børnehaver, der er i byen. Der er virkelig meget stor forskel på institutionerne, men hvad gør man, hvis man ikke kan få plads, der, hvor man fornemmer, at ens barn har bedst af at være? Så må man jo bide i det sure æble og nøjes med noget mindre godt. Eller gå hjemme, flytte, tjene mindre, arrangere sig anderledes i sit liv, gå på kompromis med noget andet.

Artiklen skyder (igen) skylden på forældrene, deres ambitioner om karriere, pengebegær osv. men jeg mener, at kritikken må rettes et andet sted hen. Der bliver skåret og skåret i pengene til institutionerne. Der er for få pædagoger, for få timer, for lidt renovering og alt for lidt tid og ro. Men hvem skal sørge for det? Vi forældres indflydelse på institutionernes forhold er trods alt ret begrænset. Kritikken må rettes til de folkevalgte og til den samfundsmodel, vi har her i landet, hvor det ganske enkelt er svært at leve af én indkomst, når der også er børn, der skal forsørges.

Noget af kritikken kan også rettes mod pædagoguddannelsen. Jeg kender flere uddannede pædagoger og nogle, som endnu er under uddannelse, og jeg er ærlig talt skræmt af, hvad de fortæller. Mit indtryk er, at der er mange af de pædagogstuderende, som har valgt studiet, fordi de enten ikke kunne finde på andet eller ikke kunne komme ind andre steder. Allerede på studiet vrimler det således med pædagoger, som ikke har gejst for faget. Så er det da ikke så mærkeligt, at der findes så mange rundt om i institutioner, som virker som om de er trætte af deres job og af børnene.

Heldigvis findes der også rigtig, rigtig mange, som brænder for deres job og virkelig vil ungerne. Hvis bare de kunne få nogle bedre arbejdsforhold ville vi være nået langt i forbedringen af institutionerne, tænker jeg.

Reklamer
Næste indlæg
Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. Det tænker jeg også.

    Svar
  2. Et nyt angreb nu? Jamen, vil det da ingen ende tage? Artiklen du linker til er fra 2009, kan jeg se, men det skulle da ikke undre, hvis det ikke er blevet bedre. Blandt andet jo også derfor, vi flyttede Varanen fra sin nye vugger. Og selv om vi er meget glade for Øglens børnehave, kan det godt være, at Varanen skal gå i nabobørnehaven. Åj, jeg synes, det er svært, altså.

    Svar
    • Haha, ej hvor kikset! Jeg havde ikke set, at det var en gammel artikel! Fik den bare tilsendt og røg helt i det røde felt uden at tjekke datoen. Piiinliiiigt! – som jeg ville ha’ sagt da jeg var teenager. 😉

      Svar
  3. Mia

     /  16. maj 2013

    Ja, jeg studsede også over at den var fra 2009? Men der er garanteret kun blevet værre. Synes at det er ret skræmmende! Vi har valgt deltidsbørnehave til den store og den lille ved jeg ikke med endnu… :(. Men kunne være dejligt hvis der kom gang i debatten igen! (Synes “desværre” at alle jeg kender er glade for deres børns institutioner. Og vi er fra kbh! Så hvem er det så eksperterne taler om?!?)

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: