Stilleben

Beklager at der gik en dag uden indlæg. Forårssolen og pinseferien ramte os, og så glemte jeg lige min computer en lille smule.

Hvis alle sommerdage kunne være som denne, ville jeg være uendelig lykkelig. På et tidspunkt sad jeg i vores gamle grimme solvogn med hovedet i skyggen og benene i solen, kiggede på vores lille gårdhave og tog det hele ind.
Vasketøjet hang på stativerne og blafrede i vinden. Ved sandkassen flød det med skovle og spande, som var blevet forladt, fordi legen havde flyttet sig og krævede andre omgivelser. Mandens gummistøvler stod ved trappen og vidnede om, at han havde leget Praktiske Gris, slået græs, ordnet og gjort ved. På havebordet var adskillige kopper og krus, en termokande og et melaminkrus-gone-vase med de eneste blomster fra vores lille have, som et par godhjertede unger havde plukket til deres forældre.
Fra mit udsigtspunkt kunne jeg ikke se nogen mennesker, men hele scenariet vidnede alligevel om, at de var der et sted. De fandtes; de levede og gårdhaven viste deres liv i et lille bitte stilleben-glimt. Taknemligheden slog rod i mit hjerte og lod straks en fin og skrøbelig blomst vokse frem, som jeg endnu render og dufter til.

Reklamer
Næste indlæg
Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. Smukt!

    Svar
  2. Ja den slags gode oplevelser, er lige til at putte i lommen til de dårlige dage.

    Svar
  3. Er vild med dit stilleben!

    Svar
  1. Stilleben 2 | gravidgrahvad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: