Momentan hjernelammelse til jobsamtalen

Nåmmen, så sad jeg der til samtale på det job, jeg har søgt. Det gik fint. Stemningen var god. Jeg havde taget en eller anden personlighedstest, som de var ret imponerede af resultatet af. Solen skinnede udenfor og gjorde det lettere at være den bedste udgave af sig selv indenfor.
Lige indtil spørgsmålet: “Kan du nævne en international person, som du beundrer eller ser op til? Og hvorfor?”. Det stod helt stille i mit hoved. Fuldstændig stille. En person? International? Beundrer? Hvad er det? Langsomt kom min hjerne i svingninger, og jeg kom i tanker om navne som “Nelson Mandela” og “Mother Theresa”, men afviste begge, da jeg i virkeligheden ved meget lidt om deres arbejde. Så fik jeg et billede af Angelina Jolie på min nethinde, men udover lejlighedsvis misundelse over hendes skønhed beundrer jeg hende egentlig ikke, så hvorfor hun dukkede op er mig uvist.

Jeg rodede rundt i min hjernes pulterkammer for at finde kartoteket med helte, men det dukkede bare ikke op, og jeg endte med at sige noget, som jeg end ikke vil gentage her på bloggen, fordi det er så langt ude, at det er helt pinligt.
Helte-kartoteket er endnu ikke dukket op, og jeg ved faktisk stadig ikke, hvad jeg kunne have svaret i stedet for det, jeg gjorde. Hvad ville du have sagt, eller hvad synes du, jeg skulle have sagt?

I øvrigt fik jeg jobbet, og de havde endda ændret arbejdsopgaverne og titlen, så det passer bedre med min personlighed og kvalifikationer. Pr. 1/8 er jeg således ikke længere arbejdsløs.

Reklamer
Skriv en kommentar

15 kommentarer

  1. Hold da op for et åndssvagt spørgsmål. Jeg kan ikke se, hvordan det skulle være relevant i forhold til et job. Men stort tillykke med, at du fik det! Så er der ro på økonomien og plads til at vente på drømmejobbet.

    Svar
    • Næh, det var ret underligt. Det dukkede op, mens de var ved at finde ud af, hvem jeg var som person, så jeg tænker, at det skulle bruges til at lære mig at kende ved at se på, hvem jeg spejler mig i og ser op til. Men at det var det, der var formålet, hylede mig bare endnu mere ud af den.

      I forhold til at vente på drømmejobbet, tror jeg faktisk, at denne her stilling er mit drømmejob, i hvert fald lige for nu.

      Svar
  2. Yeah, tillykke med jobbet!!! Hvor sejt gået.
    Jeg tror sgu bare jeg havde indrømmet at klappen gik ned. Er arbejdsgivere ikke suckere for ærlighed? 😉

    Svar
    • Jo, det skulle jeg nok bare have gjort. Jeg blev bare så forhippet på at sige noget klogt, og det mislykkedes så totalt. 😀

      Svar
  3. Tillykke med det. Jeg har vist heller ikke nogen helte fra udlandet. PT kan jeg kun komme i tanke om det meget Se&Hør-pigeagtige svar: Min far.
    Jeg ville nok ikke få jobbet.

    Svar
    • Hahaha ja, det kunne jeg selvfølgelig også have svaret. Min far er bare ikke nogen international kendis. 😉

      Svar
  4. Sådan! Tillykke, hvor er det godt gået. Håber du alligevel en dag afslører, hvilken international superhelt du spyttede ud:-)

    Svar
    • Tak! Det tror jeg ikke, jeg gør. Jeg vil helst glemme det. Og det var nemlig ikke nogen superhelt overhovedet. Det var en tilfældig skuespiller, som jeg følger på twitter, og som for nylig havde skrevet noget sjogt (sjovt/klogt).

      Svar
  5. Tillykke med det måske future drømmejob! Og den gode startdato! Du får lige en sommer med, hvor du jo, selvom du selvfølgelig stadig er jobsøgende, kan holde ferie med god samvittighed! (Skrev jeg ferie? jeg mente selvfølge gøre hvad du kan for at få et relevant job!)
    Jeg synes faktisk, at Jolie er en ok rollemodel. Fordi hun bruger sin berømmelse på noget fornuftigt.

    Svar
  6. Wohooooo! Du fik jobbet – tillykke, hvor er det sejt. Er i øvrigt helt enig med GiSP om, at det var et åndssvagt spørgsmål, de stillede. Men det gør mig ikke mindre nysgerrig efter at vide, hvad du svarede 🙂 Jeg selv ville ikke ANE, hvad jeg skulle svare. Og ville nok faktisk hale Mandela op af hatten…

    Svar
  7. AAAIIIIIII HVOR ER DET FEDT!!! 😀 😀 😀 Tillykke med det!!! Det bliver nu verdens bedste sommerferie fra nu af!

    Og hvor er det dog bare et kliché-spørgsmål, i kategori med “hvor ser du dig selv om 5 år?” Anet heller ikke hvad jeg ville have svaret… måske Dronning Margrethe, for hende beundrer jeg grænseløst. Til gengæld blev jeg engang spurgt ud af det blå “Hvilken film er den sjoveste, du har set?” – og der kunne jeg til gengæld promte svare “Men in Black 2” – jeg har simpelthen aldrig grinet så meget over en scene, som den hvor hunden synger med…

    Svar
  8. Bettina

     /  4. juni 2013

    Hvor fedt! Stort tillykke med jobbet!
    Jeg har været på barsel så længe og haft hovedet fuld af amning og manglende lortebleer, at jeg har lidt glemt verdenen udenfor. Total skrækscenarie… Må VIRKELIG stramme mig an og se nogle nyheder. Så jeg kan desværre ikke hjælpe dig med et smart hør-hvor-meget-styr-jeg-har-på-internationale-affærer-og-spændende-og-berigende-personligheder-svar. But who gives a fuck? Du fik jo jobbet. De elskede dig. Hurra!

    Svar
  9. Tillykke!!!!! Næste gang siger du supermand eller batman 😉

    Svar
  10. Hold nu op hvor er det fedt! Hurra for jobbet. Så er du jo på en måde ikke engang arbejdsløs nu – du har bare en form for urimeligt lang sommerferie hvor du stadig skal søge jobs…

    Jeg tror jeg ville svare at jeg ser op til Mary. Hun er da både pæn og intelligent – og sikkert også smadder rar 🙂

    Svar
  11. Feministen

     /  12. juni 2013

    TILLYKKE! Jeg har ikke kunnet finde din blog i flere mdr. (og har altså googlet gg igen og igen…) Men nu var du der pludselig igen – og nu ikke længere i specialesump, men med ny titel og job oveni hatten – simpelthen så dejligt for dig:)

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: