En samtale med (en irriterende udgave af) mig selv

GG: Du burde starte indlægget med at undskylde dit fravær.
Mig: Ej, det gider jeg fiseme ikke. Det er en kliché efterhånden.
GG: Det er ikke kliche; det er kotume.
Mig: Jamen, jeg har kun været væk en uge!
GG: Ja, men netop som du har skrevet hver dag i maj – eller det lykkedes jo ikke helt alligevel?
Mig: Næsten.
GG: Det er jo det, jeg mener. Dit fravær har været om ikke savnet, så bemærket.
Mig: Jeg gider ikke undskylde. Jeg har jo ikke engang en god forklaring.
GG: Så find på én! Sygdom, dødsfald, tredje verdenskrig!
Mig: Du er så dramatisk. Men der har jo faktisk været både sygdom og dødsfald. Men det er lige meget. Det behøver ikke komme på bloggen.
GG: Så du vil altså bare skrive et nyt indlæg uden nogen yderligere forklaring?
Mig: Ja.
GG: Og hvad vil du så skrive om?
Mig: Jaeh… øh.. tja, jeg ved det ikke helt endnu. Jeg har bare lyst til at skrive.
GG: Boooooring!
Mig: Hold nu kæft, jeg forsøger at skrive!
GG: Not saying a word.

GG: Du skriver vores samtale, gør du ikke?
Mig: Luk røven!

Reklamer
Næste indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. hehe. Pisse irri type, der!

    Svar
  2. Hahaha kender følelsen. Og min eneste undskyldning for tiden er så urimeligt langt fra sygdom, dødsfald og tredje verdenskrig – jeg har bare travlt med at amme.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: