Negleklipningskampen

Jeg ved ikke, hvordan det er i andre familier, men her i huset har vi en daglig kamp med ungerne, når det kommer til personlig pleje og hygiejne. Det er heldigvis ikke det hele, som begge unger hader, men alt i alt er der altid en kamp med mindst et af børnene, uanset om vi snakker tøj på eller hårvask. Deres top 3 over hade-hygiejne ser hver især nok nogenlunde sådan ud:

Trolden:
1. Klipning af tånegle
2. Hårvask
3. Rent tøj, som ikke er det samme som hun havde på i går

Rumpenissen:
1. Børste tænder
2. Få skiftet ble
3. Komme ned i badet/komme op af badet

Mange af de daglige fights med Rumpen kan klares alene ved fysisk overlegenhed. Især hvis man kan få ham til at skrige højt er tandbørstningen en relativ smal sag, for så er munden ligesom åben, og tænderne til at komme til. Med Trolden kan vi overtale hende til en hel del, men også forhandle os frem til at hun f.eks. får sine beskidte bukser fra i går på mod en ren trøje eller omvendt. Men negleklipningen er et issue, som jeg ikke kan løse, så nu henvender jeg mig til bloglands forældre for at høre, om I har nogle gode fif.

Trolden er en meget sensitiv pige, og negleklipning har altid været svært for hende. I forhold til fingerneglene kan vi distrahere med lidt fjernsyn og en form for belønning, f.eks. neglelak på når vi er færdige. Men det kan slet ikke bruges, når det handler om tåneglene. Vi har også forsøgt med slik som belønning, og det kan godt få hende til at gå med til at ville klippes, men i det øjeblik neglesaksen kommer frem, fortryder hun og siger, at hun “hellere vil vente til i morgen”.
Jeg har også prøvet på bare at holde hende fast, men hun spræller og vrider sig og græder så voldsomt, at jeg som regel har måttet give op efter en enkelt negl eller to. Jeg kan ikke engang tage om hendes fod, uden at hun begynder at hive den til sig og græde.

Er der nogen af jer, der har lignende kampe? Og hvordan håndterer I dem?

Reklamer
Næste indlæg
Skriv en kommentar

19 kommentarer

  1. Åh tå-negle klipning, samme kamp her. Nu er de større, men bryder sig stadig ikke om det 😦 Men især den lille (på nu 8) skreg meget højt og sprællede når de skulle klippes. Han er stadig heller ikke vild med at få klippet fingernegle. Vi skiftede til en 3-i-én klipper i stedet for saks. Det gik lidt bedre. Og enden på det blev, at hverken deres far eller jeg klipper dem. Det er fars nye kone, der står for det. Ikke at det er den løsning jeg vil anbefale, men måske at der kommer en helt 3. part ind og gør det… og så helst ikke lige inden sengetid, hvor de er trætte mv.

    Svar
    • Jeg har prøvet med både 3-i-1 og saks. Jeg synes selv, at det er nemmest med 3-i-1, men ungen insisterer på saks (hvorefter hun alligevel ikke vil have nogen af delene tæt på sig). Fars nye kone, siger du? Jamen, det kan da blive nødvendigt. 😉

      Svar
  2. Vi bruger en 3-i-1´er. Og så gjorde det en forskel at holde sådan, at Krabbe kan se. Se neglene og se saksen. Ikke at han ikke spræller og såen.. men det blev lidt bedre.

    Svar
    • Jeg har også hele tiden forsøgt at holde hende, så hun kan se, men hun panikker i det øjeblik, jeg tager om hendes fod og har oftest revet sig løs, inden saksen overhovedet har nærmet sig. Suk…

      Svar
  3. weirdo

     /  11. juni 2013

    Jeg kender flere der gør det når ungerne sover. Så ligger de så dejligt stile

    Svar
    • Jeg har prøvet det én gang, men hun vågnede, den lille bandit! Måske var det bare uheldigt, og måske er det en metode, jeg må prøve igen, senere på natten.

      Svar
  4. Åh, jeg kan huske, da min nevø havde det sådan. Det var simpelt hen skrækkeligt at høre på hans skrig, når far holdt ham og mor klippede. Da jeg så blev gravid med bækkenløsning og måtte have kæresten til at klippe neglene, kunne jeg lige pludselig forstå, hvordan han havde haft det. Føj, hvor jeg synes, det er væmmeligt! Så jeg har altså ikke en løsning på problemet – bare stor forståelse for det. Og så synes jeg da, det lyder som en fantastisk idé at gøre det, mens barnet sover.

    Svar
    • Ja, jeg kan også huske, at jeg slet ikke brød mig om det, da jeg var barn. Jeg kan desværre ikke huske, hvornår det ændrede sig, og hvad der gjorde forskellen.

      Svar
  5. Åh jeg føler med Trolden … Jeg havde det sådan som barn og det gik først over da jeg selv kunne klippe.

    Hos mig kravlede der “dyr” på benene og ryggen… Følte jeg. Kunne slet slet ikke have det og kan stadig mærke følelsen..

    Svar
    • Ja, jeg har også selv hadet negleklipning, så jeg kan godt forstå hende og sætte mig ind i det. Måske er det også det, der går galt – jeg er simpelthen ikke striks nok omkring det og giver op, når hun sætter sig imod, fordi jeg kan huske, hvor forfærdeligt jeg selv syntes, at det var.

      Svar
  6. Johanne

     /  11. juni 2013

    Jeg gør det når de sover

    Svar
    • Som skrevet ovenfor har jeg prøvet det én gang, hvor hun vågnede af det. Men det kan godt være, at jeg skal forsøge mig igen.

      Svar
  7. Jeg kan også pludselig komme i tanke om hvor væmmeligt det var når min far skulle klippe mine negle.

    Vi gør det sådan, at Svesken sidder med ryggen mod min mave, så kan hun se, når jeg klipper og jeg kan holde forsigtigt fast i foden uden at vride.

    Svar
    • Måske er det værd at prøve, det der med ryg mod mave for at undgå at vride foden. Det kan jo være, at det er det, hun synes gør ondt.

      Svar
  8. Åh Nej!!! Negle klipning, modtager gerne gode råd. Vi har 4 børn og en på vej det er altså 100!!!! negle jeg skal holde styr på, og INGEN af dem gider hverken hånd eller fod… Den med at gøre det, når de sover, har jeg ikke prøvet, det tror jeg skal have en chance, og ellers er det “frivillig tvang” med alt den belønning og afledning man overhovedet kan finde på 🙂

    Svar
  9. Janis

     /  12. juni 2013

    Vi har en datter på snart 2 år, og vi har af og til også en lille diskussion om negleklipningen på tæerne – på hænderne er det intet problem. Vi gør det, at vi smører fødder på hende hver aften efter badet, og samtidig siger “ahhh, det er rart”, så hun er helt vant til at blive taget om fødderne – og så klipper vi altid hendes negle efter badet, hvor de er bløde, og bruger en neglesaks. Iøvrigt starter hver negleklipning med et lille ritual, hvor vi studerer neglesaksen, mærker på spidsen og siger “av!” fordi den er spids – og så mærker vi på neglene om det er “kradsenegle”, der trænger til at blive klippet – og det er det jo, så vi siger “å-åh!”, og så bliver neglen klippet… Det lyder fjollet, når jeg ser det her på skrift – men det virker ikke så fjollet i praksis, og som regel går det uden problemer.
    Held og lykke med det 🙂

    Svar
  10. Som Janis skriver, så er bløde tånegle efter enten bad eller et lille fodbad måske rarere for hende at få klippet.
    Dejligt at læse, at jeg ikke er eneste onde mor, som syntes det var så nemt, når barnet skreg af nægte-at-få-børstet-tænder-vrede og tandbørsten kunne komme til:-) Det er heldigvis blevet til tandbørstning uden skrig og strabadser nu!

    Svar
  11. Øglen er ok med at få klippet negle nu, men det er først for nyligt, at hun er holdt op med at sprælle, skrige og vride sig. Når vi gjorde det, altså. Så i de første tre år var det stort set altid Farmor, der klippede neglene – hun måtte nemlig godt?

    Svar
    • Det er det samme her 🙂 en udefra har gjort tricket.
      GG- du må i gang med at kapre noget familie til at gøre det 😉

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: