Pigen og Nørden, kapitel 6 (nej, ikke på den frække måde)

Føljetonens øvrige fem afsnit kan læses her:

Kapitel 1 – det allerførste møde

Kapitel 2 – hvor Livet var ved at fjerne Nørden og Pigen fra hinanden.

Kapitel 3 – hvor Pigen og Veninden vurderer Nørdens kærestepotentiale.

Kapitel 4 – hvor Nørden forsøger at tiltrække sig Pigens opmærksomhed.

Kapitel 5 – hvor Manden er guest star og fortæller historien set fra hans vinkel.

—-

Men hvis jeg vitterligt ikke er forelsket i Nørden, kan jeg da heller ikke bare lade som om?!! Og hvem siger overhovedet, at han er interesseret i mig som andet end ven (okay, det gør Veninden, men det gælder ikke 🙂 ). Det ville være nemt. Så slap jeg for al det her fis. Det er hermed afgjort: Indtil jeg fra Nørdens mund hører andet, er han kun interesseret i mig som ven! Så kan jeg ud fra det prøve at finde ud af, hvad jeg føler.

Pigen skrev ovenstående i sin dagbog (stort set det eneste tidspunkt i sit liv, hvor det rent faktisk lykkedes for hende at bruge en dagbog som ventil – indtil hun opdagede weblogs) en diset eftermiddag i slutningen af februar.

En måned senere i slutningen af marts hus-sittede Nørden sin storebrors villa og hund, og han havde inviteret Pigen til kebab-rulle og filmaften. Stor i slaget var han allerede dengang. Hun ankom med en mave fuld af sommerfugle, da hun for nylig havde måttet indrømme overfor sig selv, at ham Nørden faktisk var ret sød, og at hun nok crushede en lille bitte smule på ham.
De spiste kebabrulle og så film med hænderne tæt ved hinanden uden at røre. De hørte noget musik fra storebroderens omfattede 80’er samling. Wham: Wake me up before you go-go. De grinede og fjollede og så så de tv-avis. Og dér, på det mest uromantiske tidspunkt der endnu havde været den aften, mødtes hænderne endelig; det samme gjorde øjnene og siden fulgte læberne.

Resten af aftnen var ren eufori, selvom Pigen meget hurtigt valgte at indlede “the talk” for at få på det rene, hvor de stod. Af en eller anden grund valgte hun også det tidspunkt til at opregne alle mulige dårligdomme hos hende selv og fortælle om hendes mærkelige familie. Nørden lyttede, men fejede det hele til side. Det var Pigen med dårligdomme, besværlige familieforhold og det hele, som han ville have! De snakkede og snakkede og kyssede og snakkede og holdt i hånd og snakkede og luftede hunden og snakkede, og til sidst faldt de helt uskyldigt i søvn ved siden af hinanden i storebroderens seng. Som kærester.

Reklamer
Næste indlæg
Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. (Jeg troede, at det hed en rullekebab, når man var i jylland.)

    Svar
    • Jeg har vist hørt lidt af hvert. Rullekebab. Kebabrulle. Durumrulle. Durumkebab. Kebabdurum. Pandekage med durumfyld.

      Svar
  2. Nårh, hvor sødt 🙂
    Jeg valgte at bruge første date på noget af det samme: opremse alt det som jeg syntes bavianfar “bare lige skulle vide på forhånd”. Jøsses, tænk at han ikke smuttede!

    Svar
    • Ja, hvad er det lige for noget åndssvagt noget at gøre?! Jeg er glad for, at jeg ikke er den eneste, som havde behov for at sætte en “warning-notice” på sig selv. Det virker jo lidt dumt. På den anden side har både Manden og Bavianfar holdt ved os alligevel, så helt skidt kan det ikke have været. 😀

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: