Et retrospektivt blik på campinglivet

Vi er hjemme igen for en stund efter vores forsøg med campinglivet. Det har været en rigtig hyggelig uge, og man kan ikke sige andet end, at vejret i hvert fald har gjort sit for at overtale os til at blive fastliggere på den første den bedste campingplads. Vi var afsted med et hold venner og lå side om side, og det var virkelig en nem og god måde at være på ferie på med en anden familie. Man havde hvert sit domæne, samtidig med at adgangen til hinanden var let og ukompliceret. Desuden var det væsentligt billigere end at skulle leje f.eks. to lejligheder.

Der var dog også visse udfordringer ved campinglivet. Først og fremmest var der hele det praktiske med at køre med campingvogn og stille fortelt op. Heldigvis er vores venner ægte campister, så de hjalp os en del, men det tog stadig det meste af en eftermiddag at stille fortelt op, fordi det var pakket forkert sammen. Det er ikke en uovervindelig udfordring, men det var alligevel mere bøvlet end et sommerhus.
Den anden virkelig store udfordring var, at der ikke var toilet i campingvognen, og selvom Trolden er god til at sige til, når hun skal på toilet, så var det irriterende at skulle rende med hende frem og tilbage hver gang, hun skulle afsted.
Den tredje udfordring var søvnen. Der var ikke rigtig noget sted at stille klapvognen, når Rumpen skulle sove middagslur, hvor han både fik skygge og ro, så hele ugen sov han max. en time (normalt tager han mellem 2 og 3 timer). Om aftnen var vi også nødt til at få Rumpen til at falde helt i søvn, inden vi kunne putte Trolden, for ellers var der fest og ballade og ingen søvn til nogen af dem. Til gengæld sov de en smule længere om morgenen, men alt i alt har de begge fået væsentligt mindre søvn end sædvanligt, og det kunne mærkes på graden af opmærksomhedsbehov, hvorfor vi voksne sjældent havde tid og ro til at slappe af og hygge og snakke, før alle unger sov om aftenen.

Alt i alt tænker jeg, at vi sagtens kunne campere igen. Men det vil nok være federe med lidt større børn, som er mere selvkørende og for eksempel godt gider selv at fise afsted på legepladsen uden at have voksne med (sidst på ugen kunne Trolden dog godt, men hun blev let ked af det eller skræmt væk, når der var større børn dernede). Det skal helt sikkert også være noget vi gør sammen med et hold venner, for selvom folk var venlige og gerne ville snakke, så tænker jeg, at det både for børn og voksne er rart at have nogen, man hænger ud med.

Campingferie får 4 ud af 6 bøllehatte. Så må vi se, hvad en københavner-ferie kan komme op på. Bortset fra køreturen, glæder jeg mig i hvert fald meget til det.

Reklamer
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: