Anonyme Forældre til Børn der Bider

Jeg har haft ondt af børn, der bed. Tænkt at det måtte være frustrerende for dem ikke at kunne udtrykke sig på andre måder. Jeg har også krydset fingre for, at det ikke var mine børn, der var ofre for biderens skarpe tandsæt. Jeg har tænkt, at det var børn, der var presset derhjemme, der reagerede på den måde. Børn med for lidt samvær med forældrene eller med for flydende grænser. Børn i underskud.

Jeg kan stadig godt tage mig selv i at tænke sådan. Men nu ryger det den anden vej: Hvad er det, jeg gør forkert som forælder, siden mit barn bider?

For Rumpenissen bider. Og han bider hårdt! Det sker, når han ryger langt ud i følelsesregistret, både når han er helt i ekstase over en sjov leg, f.eks. når vi tumler og han pludselig ikke helt ved, hvad han skal gøre af sig selv af bare morskab. Men det sker også, hvis hans storesøster leger med noget af hans legetøj, eller han får et nej til at tænde for ovnen. Han bliver frustreret og vred og vil gerne kaste med ting eller bide, hvis der ikke er noget at kaste med i nærheden.

Vi siger selvfølgelig skarpt nej og stopper det så vidt muligt inden angrebet gennemføres, hvis vi kan nå at gribe ind. Men derudover føler jeg mig ret magtesløs overfor problemet. Han skal jo have lov til at lege – også vilde tumlelege, som han elsker! Og hans søster skal selvfølgelig ikke tage hans legetøj, men det meste af deres legetøj er fælles, og han kan godt føle ejerskab over noget, som hun har lige så meget ret til at lege med som han.
Selvom han sprogligt er ret godt med, er hans vokabularium alligevel ikke klar til at give udtryk for store vanskelige følelser som frustration og vrede, og selv når jeg prøver at hjælpe ved at sætte ord på for ham, virker det ikke som om han finder ro ved det, næsten tværtimod.

Så nu spørger jeg: er der andre (anonyme) forældre til børn der bider? Hvordan tackler I det? Kan man gøre noget for at hjælpe sit barn, eller er det en fase, som bare skal overstås (hidtil har det stået på i i hvert fald 7 måneder)?

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

3 kommentarer

  1. Mit barn bider ikke. Hun uddeler knytnæver. Det er simpelthen så pinligt, når det sker foran andre. Første gang var hun kun halvandet og der har da også været pauser, men nu er det altså en dårlig periode igen.

    Det der virker bedst er at sige, at vi ikke vil være sammen med hende, og sende hende op på sit værelse.(Det lyder godt nok hårdt på skrift) Det forstår hun godt. Efter 2 minutter er vi gode venner igen, og der går i hvert fald et par uger til det sker igen.

    Problemet er ude blandt andre. Der ved jeg ikke, hvad vi skal gøre

    Svar
  2. Jeg følger lige med her. Ville ønske, at jeg havde de vises sten, men det er desværre ikke tilfældet. Varanen bider godt nok ikke, men han kaster med ting. Hårdt. Og det kan gøre ret ondt – ikke mindst på storesøster. Jeg er ret overbevist om, at det ikke sker med kalkulation – ligesom med Rumpenissen sker det, hvis han når derud af glæde, vrede eller andet, hvor ordene ikke rækker. Men what to do?

    Bider Rumpen også andre, eller er det ‘kun’ jer?

    Svar
  3. Lis

     /  1. oktober 2013

    Min dreng – som nu er 3 – bed også da han var omkring 1 1/2 år. Det varede ca 1/2 år vil jeg tro. Det kom og gik og jeg følte mig ligesom dig som en virkelig dårlig forældre! Vi har et hold venner som havde oplevet det samme som vi gik igennem og hun sagde – “de vokser fra det” – men det var bare utrolig svært at tro på – og ikke nogen trøst når man stod midt i det. Men det gør de! Tro mig.
    Lad hende vide at det IKKE er okay når det bliver gjort – og afværg det uden for mange ord når du kan se det komme på forhånd. Er det i leg og “kådhed” er det også om at forsøge at afværge når du ved det er på vej.
    De bedste hilsner Lisa

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: