Om at sidde med ryggen til festen

introvert

Vi var til børnefødselsdag i lørdags. Mig og ungerne. En af Troldens gode veninder fyldte 5 år, og det blev fejret med en rigtig fin prinsessefest med mange hyggelige aktiviteter og en hel del andre unger, som Trolden ikke kendte. Fødselsdagen skulle egentlig foregå udenfor, men Trolden insisterede på at sidde inde på fødselarens værelse og lege selv, hvorefter Rumpen naturligvis også nægtede at gå ud og deltage i festlighederne. Jeg lod dem gøre det et stykke tid, men da der skulle til at serveres kagemand, mente jeg, at nu var det altså tid til at komme ud og være med.
Rumpen tøffede fint med, og til sidst kom Trolden også, stærkt lokket af boller, kage og saftevand, men hun blev helt ulykkelig, da hun så de mange piger sidde om bordet. “De kigger på mig.” hulkede hun ned i min skulder og blev ved med at sige, at jeg skulle bede dem om at lade være med at se på hende.

Det hele endte med, at hun – og Rumpen, som jo altid vil gøre præcis det samme som sin søster – kom til at sidde ved tag-selv-bordet med ryggen til de andre børn, og så var det at det pludselig slog mig, at min datter er introvert.

Egentlig er det utroligt, at det først er gået op for mig nu. Hun har altid været utryg i nye forsamlinger og skal bruge tid på at tø op overfor ukendte mennesker. Hun elsker at lege for sig selv – selvom hun også fungerer rigtig godt i små grupper og helst på tomandshånd med gode legekammerater.

Selv var jeg lidt genert som barn, men er i dag meget ekstrovert, hvorimod Manden er udpræget introvert. Så han må lære Trolden – og mig – at det er helt i orden ikke at have lyst til store forsamlinger og mange nye mennesker, og sammen må vi finde ud af, hvordan vi støtter Trolden i hendes stærke fornemmelse for sine grænser og hjælper hende til at navigere i svære situationer; for eksempel børnefødselsdage, som der jo nok kommer et par stykker af endnu.

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Trolden havde garntrisse en helt klar fornemmelse af at have været til fødselsdag. Og så er det jo fint at I fandt en plads til hende som passede:)

    Svar
    • Helt sikkert, Husmoder. Jeg tror ikke, at hun på den måde havde en fornemmelse af at være anderledes eller udenfor. Hun kunne kun mærke et behov for fred fra de andre, og jeg skal så øve mig i at give hende plads til det, i stedet for at prøve at overtale hende til noget, hun har det virkelig skidt med.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: