Dødsspiralen

Mig
Træthed. Uendelig træthed. Ugidelighed. Über-sårbar. Intet overskud. Irritation over at skulle opfylde andres behov. Manglende fornemmelse for hvilke egne behov, man kunne have lyst til at få stillet. Træthed.

Ungerne
Edgy. Pylrede. Hysteriske. Overfølsomme og supersensitive. Vrede. Frustration. Ked af det. Gråd, skrigeri, råberi, smiden sig på jorden. Edgy.

Manden
Travl. Fjern. Irriteret og vrissen. Lukket. Ikke rigtig tilstede. Måske bare travl?

—>
Dette er den dødsspiral vi kører rundt i, og turen er alt, alt for lang. Rundt og rundt og rundt, og jeg ved ikke længere, hvad der er op og ned, eller om hønen kom før ægget. Naturligvis hænger det sammen. Underskud smitter. Irritation smitter. Men det gør latter også, så hvorfor er den helt forstummet? Der er ellers nok at grine af, hvis man er til galgenhumor.

Hvor skal jeg gribe fat for at få spiralen til at stoppe med at grave os alle sammen længere og længere væk fra hinanden? Hvor skal man starte?

Måske er det vejret? Mørket, vinteren, kulden. Måske er det mig? Depressions-fallback? Nej, det er ikke det. Måske er det manglen på kommunikation, tid og vilje til at få reddet trådene ordentligt ud? Småkonflikterne hober sig op og ligger i en rodet klump i krogene af Ægteskabet. Måske er svaret hovedrengøring. Måske er svaret tid. Måske er svaret søvn.

Måske skal jeg forsøge at fokusere på min del af spiralen og sætte ind der, hvor jeg kan. Hvis jeg nu begynder at køre i den modsatte retning, kan jeg så få stoppet spiralen, så vi alle kan komme af? Men kan jeg køre i den modsatte retning helt alene? Bliver jeg kørt ned af de andre? Og kan jeg overhovedet få vendt min egen dødsspiral?

Overskud, hvor er du?

Reklamer
Skriv en kommentar

9 kommentarer

  1. Åh, hvor jeg kender det billede. Og det er så svært at komme videre/ændre tingene. Livet er til tider hårdt arbejde. Håber det går for jeres lille familie.

    Svar
  2. Få passet ungerne og brænd kassekreditten af på parterapi – sig ikke at I ikke har råd til at få hjælp. En skilsmisse er dyrere og værre.
    Tag hånd om hinanden og jer selv (dig selv!) inden spiralen ender i frit fald.

    En overnatning på Hotel Vejlefjord? En familietur i Lalandia? Eller bare et fridøgn hjemme hvor ungerne er hos venner/bedsteforældre og I insisterer på at tage pænt tøj på, lave god mad og opleve hinandens nærvær

    Svar
    • Foreløbig har jeg ønsket mig i fødselsdagsgave (som er i morgen), at vi bruger aftenen efter puttetid på at snakke sammen – han synes, det var lidt underligt, men gik med til det. Fødselsdags-power rules – og forhåbentlig kan det blive startskuddet til noget godt.

      Ellers har vi en second honeymoon til Paris i marts, men der er altså lidt for lang tid til marts ligenu.

      Svar
  3. Du har jo viljen. Den står lige der. Søvn og træthed avler alt ondt. Kæmpe kram til dig!

    Svar
    • Du er sød. Ja, det har jeg nok. Jeg skal bare æde min stolthed og sårbarhed og insistere på, at vi altså SKAL snakke sammen og få redet trådene ud.

      Svar
  4. Jeg håber I får vendt dødsspiralen. Fløj rundt i den sidste vinter/forår og den er hæslig, skræmmende og hjerteskærende opslidende. Jeg ved ikke, hvor længe den har været i gang hos jer, men det jeg troede var en gordisk knude viste sig at være nogle mindre knuder, som kunne løsnes med en god røvfuld hårdt arbejde. Jeg var ellers begyndt at frygte, at vi ikke kunne rette op igen. Nogle dage havde jeg mest af alt i verden lyst til at stikke af fra det hele. Men det vendte. Spiralen stilnede af og latteren, smilene og den gode stemning fandt sin vej ind i os igen. Jeg havde det lidt som dig, at jeg måtte forsøge at vende spiralen den modsatte retning. Jeg håber fødselsdagssnakken gør godt og synes det er sejt af dig at kræve den snak. Knus herfra. L

    Svar
  1. 1-0 til os | gravidgrahvad
  2. Hvordan man undgår skilsmisse | gravidgrahvad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: