Et nytårsforsæts endeligt

Jeg var sådan en, der startede 2014 med et hemmeligt nytårsforsæt. Hemmeligt, fordi det er så kliché, at jeg var ved at brække mig over mig selv. Jeg ville nemlig tabe mig; væk med 13 kilo; komme ned på normalt BMI og smide det bildæk, som jeg bare VED gemmer på manualen til mine unger, men som jordemoderen glemte at få med ud under fødslen, og nu ligger de bare og er i vejen, så jeg ikke kan passe mine bukser.

Jeg kastede mig derfor over en intens kalorietæller-kur og forsøgte at komme i gang med at løbe lidt. Det holdt i to uger. 14 f*cking dage! Jeg smed også to kilo. Men så kom jeg til at savne chips. Og rugbrødsmadder. Og ikke-light sodavand. Og så forsøgte jeg at hidse mig op over presset fra samfundets skønhedsideal, så dét ligesom kunne blive min undskyldning for at droppe kuren igen. “Flæsket er lækkert!” råbte jeg og skyndte mig at æde en pose chips og fire rugbrødsmadder med spegepølse, inden jeg kom til at opdage, hvad jeg havde gang i.

Nu er jeg landet et sted midt i mellem. På den ene side er jeg lidt træt af den der bløde dejagtige krop, jeg har erhvervet mig. Jeg ville gerne være mere fit, og jeg ville egentlig også gerne spise lidt sundere. Men omvendt så er jeg i virkeligheden slet, slet ikke motiveret nok til en reel slankekur. Jeg kan sagtens leve med de ekstra kilo – jeg gemmer dem bare under nogen kjoler og gør noget vildt med håret, så folks opmærksomhed ledes et andet sted hen. Desuden fungerer jeg virkelig dårligt til stram struktur og faste regler – det holder sjovt nok kun 14 dage, og så gør jeg oprør, uagtet at det var mig selv, der lavede reglerne i første omgang.

Så, hvor ender vi?
2014 bliver nok ikke året, hvor jeg går i gang med en seriøs slankekur og smider de 13 kilo. Jeg vil hellere prioritere mit overskud til andre ting i mit liv. Men måske kunne det blive et år, hvor små forandringer kan rodfæste sig. Huske at drikke vand, f.eks. Prøve at satse på at få lavet madpakker til mig selv, så jeg ikke ender med at gå amok i rundstykker og småkager på arbejdet. Gen-prioritere ugemadplan og storindkøb, så de dage hvor vi ender med toast, yoghurt eller take-away til aftensmad bliver færre. Den slags. Mere overkommeligt. Mindre snærende. Og dermed forhåbentligt også mindre attraktivt for min indre teenager at gøre oprør imod.

Reklamer
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Åh, jeg kender det der ehm… dilemma.
    For mig blev løsningen, altså før graviditeten, at indføre fredagsslik til de voksne, smøre madpakker om aftenen, så det foregik uden stress og så jeg også fik smurt til mig selv. Masser af vand og en masse små mellemmåltider; nødder, skyr, alt-i-en-kiks, havregryn. Følelsen af mæthed gav mig rigtig meget, ikke kun lyst til mindre sukker, men også et større overskud og faktisk også en større selvværdsfølelse.
    Jeg hepper på, at du finder det, der fungerer for dig.

    Svar
  2. Jeg har det også svært med kur. Har dog fundet noget der fungerer for mig. Ingen slik, chips, chokolade, rødvin, sodavand i hverdagene – kun fredag og lørdag. Og så portioner med måde. Bruger meget tid på at mærke efter, om jeg er blevet mæt.

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: