Jeg bliver aldrig for voksen til fødselsdagsfester!

Der er fordele og ulemper ved at have fødselsdag i januar. Den helt store fordel er naturligvis JANUARUDSALG!! som giver sig udslag i flere og/eller større gaver. Desuden løfter det en ellers lidt trist og depri måned, at man kan se frem til opmærksomhed og forkælelse i forbindelse med dagen.
Da jeg var barn, var den største ulempe, at mine jule- og fødselsdagsgaver ofte blev slået sammen – og nogle gange endda også til en fælles gave med min lillebror, som har fødselsdag fire dage efter mig. Som voksen er den største ulempe, at jeg meget sjældent får gjort noget ud af at fejre mig selv. Når vi når til november tænker jeg, at “til min næste fødselsdag skal jeg virkelig give den gas”, men også at “det er for tidligt at invitere nogen allerede nu; jeg venter lidt.” Og så rammer vi december, som drukner i juleri og nytårsfesteri og før man ser sig om, står der 15. januar på kalenderen, og så er det alt alt for sent at få inviteret nogen.

Men i år SKULLE der altså ske noget, så selvom jeg er en uge for sent på den, er mand og børn i dag smidt ud af huset, en flok veninder er inviteret, og jeg har købt ind til tapas og drinks. Vi skal bruge eftermiddagen på at lave maden sammen, særligt fordi der er flere, som ikke kender hinanden i forvejen og at gøre noget praktisk er altid en god måde at bonde på. Jeg glæder mig helt vildt til hygge, venindetid og ikke mindst til at kunne sove længe i morgen efter denne lørdag morgen, der begyndte kl. 4.05.
Jeg håber virkelig aldrig, at jeg bliver for voksen til fødselsdagsfester!

Reklamer
Næste indlæg
Skriv en kommentar

5 kommentarer

  1. Cille

     /  8. februar 2014

    Lyder som et skønt koncept jeg tror jeg vil kopiere – kan du evt fortælle hvilke tapas etc – som lidt ide-inspiration…

    Svar
  2. Det bliver lidt en blanding af forskellige køkkener, da det ikke lige er sæson for mere klassiske tapasretter i og med at f.eks. tomater virkelig er kedelige på denne årstid.
    Menuen bliver noget med hotwings, baconsvøbte dadler, baconsvøbte asparges, skinkesvøbt melon, minitærter, kikærtesalat, pære/mynte salat, broccolisalat, hummus, tapanade, pesto, tzatziki og noget godt brød.
    Drinks’ene bliver mojito og strawberry daiquiri, for så kunne jeg nøjes med at købe en slags sprut 😀 Det er jo også en slags klassikere og ret tøsede. Det er i øvrigt første gang, jeg selv skal forsøge at lave drinks. Har aldrig rigtig kunnet overskue det, og generelt været mere øl-menneske, men nu tænkte jeg, at det kunne være sjovt at lære.

    Jeg håber også, at du får en god fest, Cille. 🙂

    Svar
  3. Jeg elsker den slags fester! Og min egen fødselsdag, som er lige rundt om hjørnet.
    Håber I har en dejlig aften 🙂

    Svar
  4. Tillykke:-) Dejligt, at du fik inviteret veninder til fejring i år. Tapas og drinks lyder skønt. Kh L

    Svar
  1. Stegeso for begyndere | gravidgrahvad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: