Landsbytossen

Når man bor i en lille by, som jeg gør, så lærer man ganske hurtigt at spotte byens originaler. Vi har f.eks. den gamle mand, der altid cykler. Jeg tror aldrig, jeg har set ham gå. Og så har han næsten altid shorts på, uanset vind og vejr.
Vi har også “Damen der savner sin kat”. Hun er ved flere lejligheder gået fra dør til dør i nabolaget for at høre, om nogen har set hendes kat, som ikke har været hjemme siden i morges, og nu er hun faktisk ved at være bekymret.
Min yndlingsoriginal er en alkoholiseret mand, som engang var buschauffør, men blev fyret fordi han standsede bussen for at samle flasker. Nu holder han til i den gamle foderstof, hvor han griller pølser og langer bajere ud til forbipasserende, som vil slå en sludder af med ham. Han var også den første, der bød os velkommen, da vi flyttede ind. En rar, rar mand, som livet har været hård ved.

Jeg kan også spotte byens eneste indvandrerfamilie, og jeg har en ret klar idé om, hvor du skal gå hen, hvis du vil have hash, og sådan kan man hygge sig med at pege fingre ad andre. Men når én finger peger på en anden, peger de fire andre som bekendt tilbage på én selv, og igår ved frisøren blev der sagt en bisætning, som fik mig til at indse, at byens egentlige landsbytosse er mig: kendt for at vade med barnevognen rundt og rundt om juletræet på torvet gennem det meste af december!
Crazy, I tell ya’, crazy!

Reklamer
Skriv en kommentar

8 kommentarer

  1. Verden ville være et trist sted uden landsbytosser og tosser i almindelighed:-)

    Svar
  2. Hahahaha… jamen altså – jeg gad godt have sådan en som dig i min by 😉 lidt tosseri skal der til for at klare hverdagen!

    Svar
  3. Jeg gad godt, at der var tosser som dig (og din bys øvrige tosser ;-)) i min by også. Det lyder sjovt 🙂

    Svar
    • Mon ikke også at din provinsby har sine tosser? Giv det lidt tid og efterhånden opdager du dem rundt omkring – ellers må du indse at det er dig, der er tossen. 😉

      Svar
      • Det er helt klart mig, der er tossen. Jeg er jo hende, der CYKLER rundt med mine børn. Totalt uhørt på vores kanter 😉 Ligesom jeg er en af de få, der benytter de lokale legepladser. Tjotaaaalt cwazy!

        Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: