Kun et lille stænk vemod

7 dage! Sølle syv dage skal Rumpenissen endnu være ved sin dagplejemor, for 1. maj bliver han opgraderet til børnehavebarn, og han og Trolden får fælles dagligdag.

På langt de fleste måder bliver det bare helt vildt godt. Han glæder sig rigtig, rigtig meget – især til at få madpakke med! Der er åbenbart ikke noget så spændende i denne verden som fire flade leverpostejsmadder pakket ned i en plastikkasse og lidt frugt/grønt ved siden af.
Det bliver også dejligt for os kun at skulle aflevere og hente ét sted.
Rumpen er også mere end klar til børnehavens udfordringer. Hvor jeg i sin tid syntes, at Trolden var meget lille til at slippe dagplejens trygge rammer, så tænker jeg slet ikke sådan om Rumpen. Han har krudt i røven, og børnehaven kan bare bedre matche hans behov for vilde lege og masser af tid på legepladsen og i sandkassen. Desuden kender jeg nu i modsætning til sidst det sted og de voksne, der skal tage sig af ham, og jeg har fuld tillid til, at det bliver godt.

Så faktisk er der slet ikke noget, som ikke bliver godt. Det er kun det stik af vemod, jeg oplever, ved at skulle sige farvel til dagplejemoderen og trygheden der, som gør det en lille smule svært. Og vemod er okay, når man skal sige farvel til noget kendt og goddag til noget nyt, ikke?

20140422-110145.jpg
Det er denne lille-store fis, der snart bliver børnehavedreng. Her ses han – meget koncentreret – i færd med at styre en cykelbåds-svane i Tivoli Friheden i påsken.

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

6 kommentarer

  1. Altid lidt vemod når det er ens yngste der skal forlade stedet og man ikke kommer igen. Medmindre I skal have en lille til, på et tidspunkt?!!

    Svar
    • Haha, næh, lige nu er jeg mere end godt tilfreds med de to skønne unger, vi har bidraget med til befolkningen. I teorien kunne jeg godt på et tidspunkt engang langt ude i fremtiden måske få lyst til at lave én mere, men når jeg ser på vores liv lige nu og mærker hvor meget jeg NYDER ikke at have en baby mere, så tvivler jeg på, at det er noget, der kommer til at ske. 🙂

      Svar
  2. Vemod er helt ok. Jeg er altid frygtelig vemodig, nostalgisk og har lyst til at skrue tiden tilbage, når mine børn rykker. Nu skal min yngste i skole efter sommerferien og jeg er allerede helt i åh-nej-det-går-så-stærkt-karrusellen. Det er dejligt du allerede kender stedet og er helt tryg ved pædagogerne og hverdagen i børnehaven. Kh L

    Svar
    • Åh ja, skole – det er det næste store skridt. Kan godt forstå, at det især må være svært, når det er den sidste, der bliver skolebarn. Når den første begynder på noget nyt, rammer nostalgien og når den sidste slipper noget kendt, rammer den igen.

      Men ja, det er virkelig dejligt at vi har fået plads til ham i samme børnehave – han er jo nærmest kørt ind allerede!

      Svar
  3. Weirdo

     /  1. september 2014

    Nøj, hvor jeg synes det er trist at du ikke blogger mere 😦 Ikke at jeg selv gør, så har ingen ret til at beklage mig, men derfor savner jeg stadig at læse med…

    Svar
    • Jeg har noget andet i ærmet. Send lige en mail til gravidgrahvad @ gmail . com så får du besked, når der sker noget.

      Samme tilbud gælder også andre læsere, som kunne have lyst at følge lidt med. 🙂

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: