Uden forbindelse

Nettet er nede på mit arbejde for tiden (vi kører nu på 2. uge uden). Utroligt, så afhængig man er af internettet til ALT! Jeg kan ikke sende mails, læse mails, hente inspiration, få adgang til de online ressourcer jeg bruger i arbejdet eller slå nyheder op i de frivilliges Facebook-gruppe.


Omvendt kan jeg ikke lave alle de overspringshandlinger, jeg plejer at lave (fx. læse blogs), så jeg er rimelig effektiv. Men snedig som jeg er, opfinder jeg bare nye overspringshandlinger men de føles på en måde mere konstruktive. Jeg slår fx. mine hidtige rekorder i Cooking Dash-spillet på min telefon. Jeg læser i den fagbog, jeg har haft til at ligge på mit skrivebord i et halvt år uden at åbne. Jeg laver te, jeg drikker te, jeg tisser teen ud igen (babyen kan åbenbart overhovedet ikke lide kaffe, i hvert fald får jeg akut kvalme hver gang jeg drikker det, så har skiftet til te).

Desuden er mine arbejdsdage nu blevet sådan, at jeg møder ind om morgenen og får lavet alt hvad jeg kan uden brug af internet, og over middag tager jeg så hjem og får sendt mails og andre ting, det kræver netforbindelse. Og det føles faktisk meget rart, afslappende og effektivt at arbejde på den måde.

Meeen, nu må den forbindelse alligevel godt snart blive genetableret!

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. Det godt nok også lang tid uden Internet. Vores IT afdeling blev lagt ned da vi var uden i en hel dag 😉 kh. Birgitte

    Svar
    • Ha, ja det kunne jeg forestille mig. Vi har slet ikke en IT-afdeling (hvis vi havde var problemet nok blevet fikset noget før). Faktisk er vi kun to ansatte og en kæmpe bunke frivillige, og IT er et ansvarsområde for nogle af de frivillige, så det haster nok ikke helt så meget for dem, som det gør for os. 😀

      Svar
  2. Det lyder helt klart som noget jeg uden problemer kunne vænne mig til… Sorry, boss… No internet….

    Svar
    • Ja, det har sine fordele, helt klart! Faktisk har den største udfordring været, at printeren ikke gad fungere uden internet – heller ikke selvom man brugte et kabel. Den har opført sig meget primadonna-agtigt og nægtet at gøre noget som helst før den fik forbindelse.

      Men lige i går blev det fikset, så nu vil jeg straks gå i gang med at printe. 🙂

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: