Goddag tredje trimester

Det går så lynende stærkt!

Jeg havde på fornemmelsen allerede i sommers, at i det øjeblik vi ramte august på kalenderen, ville tiden flyve afsted – og jeg fik ret. Om lidt rammer vi september. Jeg har knap 7 uger tilbage, inden jeg går på barsel (og skal lige nå at have ansat en barselsvikar inden), og i fredags ramte jeg så tredje trimester af graviditeten.

time flies

Det går godt. Jeg har det godt. Generelt har mine graviditeter været ukomplicerede med intet udover det forventelige af ekstra træthed og ømhed i kroppen. Denne gang har jeg endda formået at tage markant mindre på – i hvert fald indtil videre. Men jeg kan godt mærke, at det begynder at blive hårdere; at der er langt ned til gulvet hvis når jeg taber noget; at selv en lille gåtur udløser en række plukkeveer; at jeg helst skal holde mig fra at løfte ungerne; og at søvnen begynder at blive markant dårligere med indlagte tissepauser og krampe i benene. Desuden har jeg fået åreknuder! ARG – dem har jeg været forskånet for, men ikke længere. Og efter sigende forsvinder de ikke efter graviditeten.

Ved både Troldens og Rumpenissens fødsel er jeg gået henholdsvis 16 og 14 dage over tid og er blevet sat i gang, så det regner jeg med også at gøre denne gang. Jeg får brug for den ekstra tid til at nå at blive klar, for jeg tror ikke at jeg når at komme i gang med noget som helst baby-relateret før jeg går på barsel. Vi er ikke engang begyndt at skære ned i de 47 navne vi har stående på vores brainstorm-navne-liste. Ej heller få fundet og vasket baby-tøj (og få et overblik over, hvor meget der stadig kan bruges). Der skal også anskaffes nye sutteflasker (denne gang går jeg ind til amningen med bevidstheden om at det bliver nødvendigt at supplere med flaske), og ikke mindst en ny bil med plads til 3 autostole og to voksne – hvilket vi i følge banken slet ikke har råd til. Jamen hvad så? Skal børnene bare skiftes til at ligge i bagagerummet?

Nå, men vi når det nok. Han er jo 3’er, den lille fyr, og så kan man ikke forvente samme service som 1’eren. Til gengæld er der to andre børn, som også deler kærlighed og gener med den lille ny, og som måske kan lokkes til at underholde ham, mens de voksne farer rundt og køber sutteflasker og bil. Det er en skudsikker plan!

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. Ja det skal nok gå. Det er jo ikke sådan, at I ikke ved, hvad I går ind til 😉 kh. Birgitte

    Svar
    • Høhø, tjaeh… altså det er jo rigtigt at vi på mange måder godt ved, hvad vi går ind til, men jeg synes også at der er mange ubekendte: hvad vil det gøre ved dynamikken i familien at få et nyt medlem? Hvordan mon ungen er, hvilket temperament mon han fødes med? Og så hele det her med -IGEN- at skulle indrette sig efter middagslure, bleer og natteroderi. Det kan jeg godt freake ud over i ny og næ.

      Svar
  2. Jeg glæder mig til at følge med, når brormand er kommet til verden… Og ja, ny bil er klart et must! Det var den deal vi lavede herhjemme: Jeg fik baby, Mand fik bil… Ej, det er måske lidt på grænsen af den reelle sandhed, men det var i hvertfald ret vigtigt med en bil med rigelig plads. Også til lånebørn.

    Svar
    • Ja sådan er det også her – at manden glæder sig næsten ligeså meget til bil som til barn. Vi har også bil med plads til lånebørn i kikkerten (en Grand Picasso fra Citröen), men vi skal lige have luret hvordan vi gør det i fht økonomien, som jo også skal hænge sammen.
      Hvilken bil mon I har med plads til både egne børn og lånebørn?

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: