Der er altid håb

Jeg er vågnet op til både den mørkeste og den lyseste morgen længe. Den mørkeste, fordi en uberegnelig, orange mand er blevet leder for én af vores verdens største supermagter. Den lyseste, fordi der er faldet rigtig ægte sne, som reflekterer lyset og får verden til at virke mindre mørk og grå.

Som jeg skrev igår i en kommentar til Cille, så bliver jeg virkelig skræmt af det scenarie som nu er blevet virkelighed, hvor vi har Trump og Putin som ledere for de største supermagter i verden. De er begge voldsomt uberegnelige og handler udelukkende ud fra egen personlige agenda, og så vidt vides er empati og medmenneskelighed ikke noget, der er særlig veludviklet hos hverken den ene eller den anden.
Det gør mig bange, fordi jeg fornemmer at tredje verdenskrig ikke er så langt ude i horisonten, som den kunne være. Fordi jeg ikke ved, hvilken slags verden mine børn kommer til at vokse op i, udover at den bliver markant anderledes end det, jeg selv er vokset op med.

Men jeg prøver at lægge frygten væk, for frygt har aldrig været drivkraft for noget godt. Frygt fører altid til mere mig selv og mindre andre. Når frygten styrer, vil vi bygge mure, og vi skaber “dem og os”-scenarier. Frygt er et stærkt virkemiddel, og det er dybest set frygt, der får et menneske som Donald Trump til at vinde præsidentvalget.
For en del år siden var jeg i Prag og her besøgte jeg et virkelig glimrende museum, som viste dagligdagen i den tid, da Tjekkiet var en del af Sovjetunionen. Her blev det beskrevet, hvordan regimet med jævne mellemrum lod luftalarmerne lyde, så folk skyndte sig i beskyttelsesrummene, uden at der var noget angreb overhovedet. Men fjendebilledet og frygten blev opretholdt og så var det lettere at styre folket. Et bange folk stiller ikke så mange spørgsmål og gør, hvad de får besked på, hvis de føler at lederne kan beskytte dem.

Vi må erkende, at i vores verden er håb og næstekærlighed ikke længere opgaver, vi kan udlicitere til lederne – ikke engang i demokratiske lande. Vi har været vant til et velfærdssamfund, hvor det var samfundets ansvar at hjælpe de svage og udsatte, om det så var ældre, handicappede, hjemløse, flygtninge eller børn. Det kan vi ikke længere regne med. Det er blevet vores personlige ansvar og opgave – hvis vi tør tage den på os; hvis vi tør gå ud af vores comfortzones; hvis vi tør lade noget andet end frygt styre os.

Derfor er der stadig håb. Derfor er det også en lys morgen. Vi kan stadig gøre en forskel – måske endda mere nu, hvor mørket trænger sig om os. Her vil selv det mindste lys skinne klarere.
Helt konkret hvad er det så, der får dit hjerte til at bløde? Er det børnene? Flygtningene? De hjemløse? Uanset hvad er det er, så er der helt sikkert nogen, som allerede er i gang med at hjælpe og gøre en forskel. Undersøg det, og find ud af hvordan du kan hjælpe, om det er økonomisk hjælp, frivillig hjælp, eller måske et helt karriereskifte så det også er dit professionelle jeg, der hjælper.
Lyt til dem, du er uenige med. Hør hvad de siger. Stræb ikke efter at få anerkendelse fra dem, der er over dig i det sociale hierarki, som ingen rigtig tør italesætte findes, men øv dig i at være noget for dem, der er under dig. Vis venlighed overfor selv de største idioter, og tilgiv! Tilgiv for dælendulendytme da! Tilgivelse er den eneste ægte brobygger, vi har.

Ræk ud, min ven, ræk ud. Byg ikke mure omkring dig selv og din familie i et forsøg på at skærme dem og dig mod verden; det giver altid bagslag og skaber afstand og frygt, og det er ikke det, vores verden har brug for nu.

Der er altid håb. Du og jeg bærer håbet.

Reklamer
Skriv en kommentar

3 kommentarer

  1. Super-smukt indlæg!! ❤️
    Jeg er i chok. Kan nok ikke udtrykke det på anden måde. Ganske forfærdeligt!

    Svar
  2. 😳😳😳😘😘😘

    Svar
  3. Tak for jeres kommentarer! ❤

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: