Coming up next is: Bitterhed

Jeg troede, at det var lykkedes mig at snyde mig selv til at tro, at jeg i virkeligheden først har termin i næste uge. Jeg troede, at jeg på den måde kunne undgå den vrede, frustration og bitterhed, som ramte mig de sidste to gange, jeg gik over tid, både med Trolden (se her og her) og med Rumpen (læs her og et virkelig bittert indlæg her).

De to foregående gange har jeg været igennem en proces, der går fra at nå terminsdatoen (ah, så kom vi så langt) til at gå nogle dage over tid (det er også rart liiige at kunne nå de sidste akutte forberedelser) til at begynde at blive utålmodig (nu MÅ der altså snart ske noget) til at blive decideret indebrændt (GRRRRRR JEG HADER ALT OG ALLE) til at nå en slags accept af tingenes tilstand (nå, jeg bliver så den første evigheds-gravide. Jaja, men så tager vi det med) indtil fødslen til sidst bliver sat i gang.

Fordi det har været sådan før, har jeg prøvet at indstille mig på, at sådan bliver det igen, og det har faktisk hjulpet – indtil i går hvor bitterheden forsigtigt meldte sin ankomst.
Det startede med, at jeg egentlig havde lagt en hel del planer for, hvad jeg gerne ville nå, men jeg endte med at have så ondt i ryggen, lænden og bækkenet, at jeg måtte kapitulere og lægge mig på sofaen det meste af dagen. Det giver selvfølgelig en herlig masse tid til at læse blogs og facebook og den slags, og så var det, at jeg opdagede, at én jeg gik til gravid-svømning med – som i parentes bemærket havde termin 14 dage EFTER mig – havde født en lille pige med hvad der må betegnes som værende en drømmefødsel. GRRRR!
Jamen fedt for hende, men hvor bliver min drømmefødsel og min unge af? Jeg spørger bare. Er der modhager i min livmoder eller hvad? Hvorfor kommer børnene ikke ud, før de bliver tvunget til det?

Til mit held, kan man sige, har reglementet omkring igangsættelser ændret sig, siden jeg sidst fødte for 5 år siden, sådan at de nu vil have børnene ud, inden man er gået fulde 14 dage over tid. Derfor skal jeg i morgen ringe til hospitalet for at få en tid til kontrol på mandag, og hvis ellers alt ser fint ud der, får jeg en tid til igangsætning i midten af næste uge. Og weekenden er spækket med planer om alt fra julemarkeder til fødselsdagsfester, så mon ikke jeg får så meget at se til, at jeg glemmer at være bitter? Det håber jeg, for helt ærligt, det gør jo hverken fra eller til med den der indestængte vrede, udover at jeg bliver utålelig for resten af min familie.

Reklamer
Næste indlæg
Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. Kæft, jeg ELSKER ‘Friends’! Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå dig… Jeg er aldrig blevet sat igang, men jeg er gået over tid med alle tre poder. Og hver gang har jeg følt det lidt som om pakkeposten har sprunget mig over. Jeg gik amok i hindbærbladete (jo, det læste jeg mig frem til, skulle være rigtig godt til at få fødslen igang), trappegang og alle de andre gode råd, du ved… Jeg husker faktisk også, at jeg som højgravid med min ældste, gik en tur ved søen, og sågar var misundelig på ÆNDERNE fordi de havde klækket deres afkom, mens jeg var sat på ‘hold’.
    Men bare rolig. Han kommer snart 😘

    Svar
    • Jep, jeg er også ret pjattet med den serie.

      Hindbærbladete? Det har jeg aldrig hørt om eller prøvet, men det lyder… æh… interessant. Jeg tror også, at jeg har været gennem næsten alle husråd, men der er bare ingen reaktion. Min krop er helt immun overfor den slags påvirkning, åbenbart.

      Svar
  2. Jeg kender godt utålmodigheden med at gå over tiden. Min nr. 2 gik jeg 10 dage over tiden med. Pænt skuffet og bitter, da nr. 1 er født 3 uger før termin og alle jo ved, at med nr. 2 så sker det før… yeah right. Jeg nåede at være skuffet i næsten 5 uger jo 😉
    Nå, men han kommer snart og al den virvar i weekenden betyder nok, at du når et november barn. Skal vi ikke aftale det? Kh. Birgitte

    Svar
    • Åh ja, det må have været ulideligt. Man kommer jo så nemt til at lave statistik på ens første barn og tro at sådan er det hver gang.
      Nu ligner det her jo så bare de to forrige gange, så jeg begynder altså alligevel at lave lidt statistik og regner med, at når der ikke er sket noget endnu, så ender det med igangsættelse igen. Men det er selvfølgelig så dejligt kontrolleret, at man kan planlægge lidt rundt om det i fht. de større søskende.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: