Tredje dag er tudedag

I nat gav jeg lillefisen sin første flaske, og jeg græd mig gennem seancen.

Det kom bag på mig at jeg blev så ked af det. Jeg var på alle måder forberedt på, at jeg også denne gang skulle køre parløb mellem amning og flaske. Jeg har ryddet en hel hylde til flasker, modermælkserstatning og andet udstyr, og vi havde købt det hele ind, så vi var klar. Jeg har endda på forhånd kontaktet og mødtes med min sundhedsplejerske for at snakke om, hvordan jeg kom bedst muligt igang med begge dele.

Alligevel ramte følelsen af mislykkethed og nederlag mig, og jeg må erkende, at det er et tab og en sorg for mig, at jeg ikke kan amme fuldt ud – men også at det er en ny sorg for hvert barn, jeg får. Jeg troede at jeg havde bearbejdet det; at jeg var på den anden side; at alle mine praktiske forberedelser netop viste at det her var noget, jeg var afklaret med. Det er det også. Jeg har bearbejdet sorgen over ikke at kunne fuldamme Trolden og over heller ikke at kunne det med Rumpen. Men først nu kan jeg bearbejde sorgen over ikke at ku’ fuldamme lille Knirke, og det er okay.

Det er okay at være ked af og græde. Det må jeg godt. Og jeg VED, at flaske er fint, at der er fordele ved det, og at den gode mor ikke sidder i brysterne. Jeg ved det.  Men det lindrer ikke tabet og smerten, og derfor er det okay at sørge. Det går jo over igen, når flaske bliver hverdag.

Jeg har også måttet græde lidt for Rumpens skyld. Han er virkelig på overarbejde i disse dage med alle de mange barselsgæster, med sit rolleskifte fra lillebror til storebror/midterbarn, og ikke mindst med storesøsters fødselsdag om knap en uge. Det er alt i alt lidt svært at være Rumpe – og Rumpens forældre.

Reklamer
Tidligere indlæg
Næste indlæg
Skriv en kommentar

4 kommentarer

  1. Det er sgu’ okay at være ked af det, bare gi’ los! Men husk nu dine egne vise ord om, at en god mor på ingen måde måles på brysterne! I klarer den! ❤️

    Svar
    • Selvfølgelig klarer vi den. Og sorg-fasen har også varet markant kortere tid end de foregående to gange, så det er rart nok. Men jeg bliver stadig helt underlig stolt, når han på et døgn kan nøjes med 3 supplerende flasker. Heldigvis bliver jeg ikke ked af det mere, når han på andre døgn har brug for 7 flasker.

      Svar
  2. Jeg har heller ikke kunne fuldamme mine 3 børn. Ved de 2 største blev der suppleret med 2 flasker, men lillesøsters har endnu ikke fået vendt kurven og tager ikke nok på. Derfor har jeg lige øget til 3 flasker, og det har gjort lidt ondt, da det også er tydeligt, at hun helst vil have flasken 😏 I mit hoved har de 2 flasker været fint- det har jeg, som du, været forberedt på, men ikke at det ikke er nok 🙁

    Og hvor jeg for øvrigt kender det med at græde lidt på de store børns vegne. En kæmpe omvæltning for dem, som heldigvis bliver til noget godt på sigt! Vores mellemste havde ikke umiddelbart nogen reaktion, da vi fik Vera, men nu hvor hun er blevet 3 måneder er jalousien begyndt at kigge frem 😐 Men samtidig kan vi se, hvor glad han er for hende, så det er sikkert først nu, han er ved at finde rede i sin nye rolle 😊

    Og stort tillykke forresten 😊

    Svar
    • Tak for tillykke, og tak fordi du deler af din erfaring!
      Det er bare en omvæltning med et nyt barn og alt hvad det medfører i en søskendeflok. Men det er jo også en gave – men i et stykke tid vil det nok være en gave på sigt og ikke så meget i nuet. 🙂

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: