Degraderet til mor

Jeg er ikke så god til at gå på barsel. Det har jeg nævnt en hel del gange under forskellige samtaler i løbet af det sidste halve års tid. Under min første barsel var jeg ved at gå til af ensomhed og skyldfølelse, og under min anden barsel fik jeg næsten stress i et forsøg på at lave en helt anden slags barsel end første gang. Nu er det så tredje gang, og jeg haft meget blandede følelser omkring det, hvilket jeg ikke har været tilbageholdende med at fortælle, når samtalen er faldet på emnet. Jeg har derfor forsøgt at køre positivt spin på mig selv og mit syn på barsel, og det udmøntede sig bla. i følgende kommentar hos Blogsbjerg for en god uges tid siden:

For mit vedkommende står 2017 i høj grad på barsel, og det har før været noget, jeg ikke er så god til. Jeg får spat af den trivielle hverdag, af ikke at kunne “udrette noget”, og jeg kommer nemt til at føle mig ensom. Mit fokuspunkt dette år bliver derfor noget med at minde mig selv om
1) den luksus en barsel er – tænk at få så meget tid, kun til at pleje og opbygge sin familie.
2) at det er et meget vigtigt og værdifuldt arbejde at give et nyt menneske den bedst mulige start på tilværelsen. Så selvom det er trivielt, så udretter jeg noget hver dag – også når jeg ikke engang når at få tøj på selv.
3) at jeg også selv kan gøre noget for at række ud til andre, så det ikke bliver for ensomt. Man kan f.eks. godt sende sms’er når man ammer om natten, så andre har noget hyggeligt at vågne op til.

Det er sandt, at jeg ikke er god til barsel, at jeg kommer til at kede mig, og at jeg nemt kan føle mig ensom. Men. Jeg har luret mig selv. Jeg har nemlig en skjult agenda, når jeg igen og igen taler om, hvor dårlig jeg er til at være på barsel. Det er en måde at distancere sig på; en sproglig distance til både barsel og ikke mindst mor-rollen.

Når jeg er på barsel sker der nemlig det, at min identitet bliver udfordret. Alt for meget af min værdi og identitet er hængt op på, hvem jeg er i kraft af mit arbejde og mine evner, og jeg kommer til at føle det som en degradering, når jeg primært (kun?) er mor. Det ser jeg ikke den store værdi i, desværre.

Jeg kender andre for hvem det at være mor er en opgradering. Kvinder, som har “fundet hjem” i mor-rollen; som før havde en rastløs sjæl, men som fandt noget identitet og mening på et dybt plan, da de blev mødre. Jeg kender også kvinder, som brændende ønsker sig at blive mødre, og som føler, at manglen på den rolle i deres liv degraderer dem som mennesker og særligt som kvinder.

Jeg ved ikke helt hvor jeg vil hen med det. Måske handler det – for mig – om at tage imod den anledning, som min tredje barsel er, til at arbejde min identitet et sundere sted hen, så den hverken skal hvile på mit arbejde eller på mine børn. Og samtidig omfavne min mor-rolle og tage den på mig i stedet for at distancere mig. Det kunne være et meget godt projekt for 2017.

Reklamer
Tidligere indlæg
Skriv en kommentar

2 kommentarer

  1. Jeg har aldrig været barsel fan, men oplever at det er dybt tabu, at have det sådan. Alene det at jeg ikke har været hjemme med mine unger i ét år, er noget jeg tit bliver set skævt til pga.
    Jeg har det heller ikke fedt med ‘kun at være’ mor. Det har aldrig været et livskald at være moderen. Jeg er glad for, at du fik sat ord på i dit indlæg. Jeg føler mig helt ‘set’ i din beskrivelse.
    Håber det bliver en barsel som du vil have det. Alene det, at du har fokus på det er jo et skridt den gode vej.
    Kh. Birgitte

    Svar
    • Jeg er virkelig glad for at du følte dig “set” gennem mit indlæg. Især når du oplever, at det er tabu at sige, at man ikke er glad for barsel, og endda har oplevet at blive set skævt til fordi du ikke brugte barslen fuldt ud. Så kan man da for alvor føle sig ensom og forkert.

      Jeg har heldigvis ikke oplevet, at det var et tabu, eller at jeg har fået negative reaktioner, når jeg har fortalt om, at jeg ikke rigtig var så vild med at skulle på barsel igen. Oftest har kommentarerne været sådan noget med “husk nu at nyde det” og “den tid kommer jo aldrig igen” – og mens jeg havde det meget stramt med den reaktion under min første barsel, så ved jeg jo nu, at baby-tiden vitterligt går hurtigt (fordi jeg har set det ske med de to store), så derfor kan jeg bedre forstå og rumme den slags kommentarer nu.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: