Den traditionsrige jule-brok

Så fik vi taget hul på ugen, hvor både 1. december og 1. søndag i advent rammer, og den tilstundende højtid dermed for alvor tilstunder. På trods af at jeg faktisk holder virkelig meget af julen (vi blev sågar gift den 24. december – mere om det en anden gang, hvis jeg vel at mærke får mig snøvlet sammen til at skrive et indlæg om det), så er det altid med en anelse panik, at jeg ser december nærme sig. Noget af det hænger sammen med “december-bæen”, som Maude fra skøreliv har skrevet om – det med at man helst skal være på forskud med en hel masse ting, og at hvis man ikke er det, så hober det sig op som en slags forstoppelse.

Noget andet af det hænger sammen med de traditioner, man bliver pålagt udefra, særligt når man har børn. I år slipper vi f.eks. for første gang i 6 år for et besøg af “julenissen” med tilhørende dagbog, fordi vi ikke har nogen børnehavebørn pt., og det er jeg sådan set ret lykkelig for. Især fordi det i hvert fald halvdelen af gangene er faldet sammen med Troldens fødselsdag den 9. december, så man samtidig med afholdelse af alverdens festivitas, også lige skulle finde på skøre løjer og dokumentere det hele, gerne med både billeder og tegninger.

Hver for sig er de forskellige traditioner hyggelige og gør børnene glade, bidrager til en særlig stemning og skaber minder, men jeg kan mærke, at jeg ofte bliver så presset af de juletraditioner, jeg ikke selv har skabt, at jeg giver en lille smule slip på de traditioner, jeg selv gerne vil skabe og give videre til mine børn. Jeg har ganske enkelt ikke overskud til det, som faktisk er vigtigst for mig.

Men det er også som om selv de traditioner, jeg holder af og selv er medskaber på, vokser ud af kontrol. Eksempelvis er jeg vokset op med en nisse, “Nissepok”, som var kendetegnet ved et par små træsko, der ved nattetide flyttede rundt i huset, og spøgen bestod i om morgenen at lokalisere træskoene. Det var megahyggeligt, og det ville jeg gerne tage med videre, da vi fik børn.
Så var der nogen, der opfandt “nissedøren” (google det, hvis du ikke er stødt på konceptet før), og min mor købte sådan et sæt til os, så Nissepok havde et sted at bo. Så snart han havde et sted at bo, begyndte han også at lave løjer. Senere insisterede børnene på, at han skulle have risengrød eller pebernødder eller hvad de nu lige fandt på at kokkerere og sætte foran nissedøren. Så fandt min gemal på at nissen også kunne give gaver – især når han fik mad – hvilket tilsvarende fik ungerne til at intensivere deres køkkeneksperimenter. Og sidste år fik de så en decideret julesok, som nissen kunne lægge gaverne i. Dog ikke hver dag. Men altså, alligevel.

Jeg vil tilbage til at finde træskoene. Jeg magter ikke hver aften klokken lidt i dødtræt at finde på nisseløjer, hælde ulækre sammenblandinger af mel, pasta, krydderier og vand ud, og rode skabene igennem for at finde en karamel eller andet, der kan gå for at være en nissegave. Slet ikke når man samtidig skal vaske sutteflasker, smøre madpakker, lægge tøj sammen og alt det andet, som underligt nok ikke holder pause i december.
Jeg gider ikke. Stop. Slut. Færdig. Nissepok flytter træsko og giver muligvis en farvel-gave juleaftensdag, så der er noget tiden kan gå med til juleaften, og that’s it!

Nu skal jeg så lige have overbevist Manden og ungerne. Hvilket næppe kommer til at ske. I det mindste har jeg fri i morgen, og så må jeg se, om jeg ikke kan få klaret at finde adventsgaverne, så jeg kan strege dén ting fra decemberbæens to-do-liste. Nå ja, og så få købt fødselsdagsgaver til både ham den snart 1-årige og hende den snart 9-årige. Og få fundet den der helt perfekte gave til min gave-elskende mand, som han bliver vildt glad for og overrasket over, og som han slet ikke havde tænkt på at ønske sig, mens jeg for min del kun kan komme på at ønske mig kedelige fællesting, som nye gryder og en stavblender.

Jeg er ikke et særlig julefestligt bekendtskab i disse dage. Det må vi også hellere få lavet om.

Reklamer
Skriv en kommentar

9 kommentarer

  1. Alternativt kan du jo lade manden stå for den der nisse og døren og gaverne og… håber du når det hele 😉 også stemningen. Kh. Birgitte

    Svar
    • Haha jo god idé. Det vil jeg prøve at introducere. Nu har jeg også sikret adventspakker og fødselsdagsgaver, så må det være hans tur. 🙂

      Svar
  2. Lisa L.A.

     /  27. november 2017

    Det var da en glimrende idé, Birgitte! Dén bakker jeg op om!

    Svar
  3. Bare glæd dig til de kommer i de større klasser. Der skal de have nissevenner, der skal have en gave – bare en lille én – men mindst tre gange om ugen, så ingen bliver skuffet. Jeg ville også hellere passe og pleje vores egne traditioner, men krudtet kan jo kun bruges én gang.
    Enig, sæt manden til det. Hvis han elsker det, må han tage slæbet!
    Derudover har jeg masser af jolebrok på lager, men jeg må hellere holde min jule-galde over hos mig selv.
    Håber du finder et mere julepyntet selv inden længe.

    Svar
    • Jeg fandt et lidt mere juleglædeligt selv i går aftes, hvor jeg fandt noget af det julepynt frem, som betyder noget for mig, enten pga. historien i det eller fordi jeg slet og ret synes det er fint.

      Og åh, nissevenner! Det frygter jeg. Jeg sætter min lid til at ungerne til den tid selv har lært at købe gaver til det.

      Svar
      • Selv købe gaver til nissevenner. Lige hvad jeg har sat de relevante Ugleunger til i år. Jeg har vist desværre i stedet for en julepyntet Ugle, fundet den sure Uglemor frem. Det kan være, det hjælper på søndag, når vi roder kasserne igennem for at finde adventspynt, og jaeg så også falde over noget af det gode gamle. Et drys sne ville nok heller ikke skade 😉

        Svar
  4. Nej, det et skisme svært! Jeg synes du kommer så fint ind på det i forhold til at man så gerne vil glæde det enkelte barn med alt hvad der hør og bør og ellers i øvrigt kommer oveni. Men det er bare helt umuligt fordi der bliver ved med at komme mere og mere, og der er slet ikke lillefingre nok i døgnet at række fanden. Jeg aner ikke min vej ud af det, men jeg trøster mig ved, at december har det med at gå sin egen gang uanset om man følger med eller ej. Så ud på den anden side kommer vi nok før eller siden….
    Og hey: Tusind tak fordi du nævnte både mig og min december-bæ; vi blev begge meget rørte! ❤️
    Kram til dig!

    Svar
    • Haha, en rørt decemberbæ skaber de mærkeligste billeder i mit hoved. Men det var da det mindste at give credit, hvor credit bør gives.

      Og ja, det er jo sandt at vi altid kommer igennem det hele, og som jeg skrev til Uglemor, så fandt jeg også lidt julestemning frem. I virkeligheden er december nok ikke så anderledes end resten af livet: der er momenter af kaos, gråd og tænders gnidsel, men heldigvis også momenter af kærlighed, varme og fællesskab til at veje det andet op.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: