Hvordan er det så at have tre børn?

Bettefyren er netop fyldt halvandet år. Han kan gå nu. Han kan sige de allermest nødvendige ord som: tog, vov, hov, hej, traktor og far – og så i øvrigt vrøvle-gentage alt hvad de ældre søskende prøver at få ham til at sige.
Han kan også give udtryk for, når der er noget, han vil have, og han forstår helt klart, når vi siger nej til ham for det besvares med hysterisk gråd og flitsbue.

Selvvalgt underbid og fuld skrue på balladen!

Han er i det hele taget ved at blive et rigtigt lille menneske med meninger og holdninger til ting, og Manden og jeg må med jævne mellemrum minde hinanden om at NYDE det lige nu, for vi ved at lige om lidt kommer “The Terrible Two’s”, som har trukket (vores) tænder ud ved de to store med al den vilje og kamp og gråd og tænders gnidsel. Temperament kan vores unger åbenbart ikke slippe for.

De kan heller ikke slippe for at ligne deres far. Jeg SAMLER på de gange, hvor nogen kommenterer på, at vores børn ligner mig. Jeg er pt. oppe på ni gange. Sammenlagt. For alle tre unger. Og ud af de ni gange er de fem sagt af mennesker, der ikke har mødt min mand.
Der er stærke gener i det vestjyske blod.

Men hey, den der kærlighed, ikke? Det er fantastisk. De to store har helt klart deres op- og nedture, hvor især Rumpen føler det som en dyb afvisning af ham som person, når hans storesøster ikke vil lege med ham. Men når de så leger! Wow! De har den vildeste fantasi begge to og finder på og bygger op. Lige nu er det store hit et hus, de har lavet ud af en papkasse. De har lavet en postkasse til det og en adresse (Vejnavnsvej 100), og de skriver breve til sig selv og hinanden. De bruger deres skærmtid side ved side i “huset”, og engang imellem får de også lov til at indtage et måltid der.

Og så er der kærligheden til Bettefyren. De er begge to helt vilde med ham – og han med dem! De tumler og leger og knuser og kysser og krammer, så moderhjertet her er ved at sprænges af glæde.

Naturligvis er der også dage, hvor de bliver trætte af ham – men oftest fordi det handler om at de skal vente, hjælpe eller andet, som i virkeligheden ikke handler om ham, men om de krav vi som voksne stiller til dem, fordi de er ældre. Og jeg har da også tidspunkter, hvor jeg tænker på, hvordan deres relation vil blive som store med henholdsvis 8 og 5 år mellem dem og lillebror. Og så har jeg også de øjeblikke, hvor jeg mærker en sorg over, at min ældste datter aldrig får en søster, fordi jeg selv har en søster, som også er en af mine allerbedste veninder, og jeg kunne ønske det samme for hende.

Brødre

Men alt i alt så er jeg ret vild med at have tre børn – og ikke mindst vild med aldersforskellen, for det meste.
Jeg pønser på et indlæg om netop det med aldersforskel mellem børn, pros & cons ved stor aldersforskel. Så har jeg ligesom teaset det, og så går der nok en måneds tid inden det kommer 😉 I kender mig jo. Regelmæssighed og rytme er ikke min største force.

Reklamer
Skriv en kommentar

6 kommentarer

  1. endnuenboligblog.dk

     /  7. juni 2018

    Åhr, det lyder hyggeligt med al den søskendekærlighed. Jeg vil virkelig sætte pris på et indlæg om aldersforskel på børn. Jeg har selv et sæt på 8 og 4 og til dags dato priser jeg mig stadig lykkelig over, at vi overlevede, for hold nu op, hvor var det hårdt, da vi gik fra at skulle rumme et barn til to.
    De elsker (og hader) hinanden i dag og alt er godt, men jeg er af den overbevisning, at ideen om at barn nummer to altid skal komme når barn nummer tre er omkring 3 å,r er uhensigtsmæssig. Der sker allerede så meget nyt den i tre-åriges liv. Sutten ud, bleen af, i gang med børnehave og så ovenikøbet en ny søster/bror.
    Jeg tænker ofte at aldersforskellen skulle have været større. Nej, de får ikke samme glæde af hinanden, som man gør af sin alders-tætte søster, men man får så meget andet og mest af alt nok forældre med større overskud, da spidsbelastningen ikke bliver lige intens, når 1.barnet er ældre.
    Forældre der snupper barn nummer to i røven på barn nummer 1, “for at overstå det hele på én gang” er desværre nok også de forældre, som ikke bliver sammen. Det tror jeg på.
    Kh Sabrina

    Svar
    • Hej Sabrina – tusind tak for din kommentar, og velkommen her!

      Hvor er det fantastisk, at den aldersforskel jeres børn har stemmer overens med jeres familie! Det er et stort priviligium at få lov at have indflydelse på, hvor mange børn, man vil have og hvor langt der skal være mellem dem (siger jeg ligeså meget til mig selv på vegne af mine single-veninder samt vennepar, som har været igennem mangt og meget for at få børn).

      Vores to ældste har netop de der knap 3 år mellem sig, og ja, det faldt lige sammen med børnehavestart og alt muligt, og jeg var SÅ bekymret. Men min ældste var egentlig ret ligeglad med sin lillebror det første meget lange stykke tid, så for hende gjorde det ikke den store forskel.

      Men det er nok derfor jeg tænker, at her er et område, jeg kan kloge mig lidt i. Fordi jeg både har nogle som er (semi)tætte og nogle med større afstand i alder. Og så er det også meget forskelligt i min omgangskreds, hvilke valg folk har taget på dette område.

      Stay tuned – en dag får jeg skrevet det indlæg. 🙂

      Svar
  2. I må få fire, og lave en lillesøster, så. Hvis du gør, så gør jeg også!….(NOT!)

    Svar
    • HAHAHA nej! Som i NEJ!
      Ikke flere børn her, og inden vi går til sommer, lukker vi helt og holdent for den mulighed.

      Bettefyren har bragt så meget godt med sig, og ikke mindst givet mig mulighed for at opleve spædbarnstiden og barsel på den måde, som jeg har hørt så meget om, men ikke troet var mulig (for mig). Så vi slutter på toppen, gør vi. Three is the number to which you shall count and the number of the counting shall be three.

      Svar
  3. Åh, der er en voksen, der skal under kniven? Ellers er muligheden jo altid åben 😉 men jeg forstå godt, at du vil stoppe mens legen er god. Og jeg ved ikke, om de børn ligner deres far, men de ligner ihv. hinanden som små. Hold op nogle små kloner. Kh. Birgitte

    Svar
    • Ja, vi vælger kniv-vejen og lukker muligheden (stort set) for good – netop for at stoppe mens legen er god. Eller for at den kan blive endnu bedre 😉

      Og ja, de ligner hinanden, men faktisk ligner de to ældste ikke hinanden så meget, men bettefyren har træk fra dem begge og forener på én eller anden måde “søskende-looket”, hvis det giver mening. Også på dét punkt var han lige det, vi manglede uden at vide det.

      Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: