5 tegn på at tid er en mangelvare

I går løb jeg ind i en af mine tætteste veninder i Fakta, og selvom vi prioriterer hinanden højt, og helst skal ses en gang om ugen, er det snart en måned, siden vi sidst har haft rigtig tid sammen, hvor det ikke bare er en hurtig krammer, når vi tilfældigvis henter børn på samme tid.

Vi blev hurtigt enige om, at det var træls, men at der simpelthen ikke ER tid lige nu. “Det er jo næsten værre end december!” udbrød min veninde. Og ja, det er faktisk, om ikke værre, så i hvert fald lige så galt som december med alle sommerafslutningerne og whatnot.

Her er 5 tydelige tegn på, at vi halser efter hverdagen og kun lige når det allervigtigste:

  1. Hårene på mine ben er efterhånden ved at være tilbage på vinterpels-stadiet.
  2. Køleskabet glor tomt på mig, når jeg åbner det.
  3. Familien lever af konceptet “morgenmad til aftensmad”, samt pølsehorn og pirogger fra fryseren – lavet i bedre tider.
  4. De stueplanter, jeg ville omplante i maj, står stadig ved siden af hoveddøren og dør lige så stille for mine øjne.
  5. Ungernes madpakker består for tiden bla. af revet ost, som de får med i en lille bøtte. Gourmet!

Hvad gør I andre, når livet indhenter og overhaler én?

Reklamer
Skriv en kommentar

9 kommentarer

  1. Græder. Lidt. Og laver lister i forskelige afskygninger, som viser sig bare at have den effekt, at man bliver endnu mere stresset fordi man – når alle ens gøremål forefindes på skrift – erkender, at det er helt, helt umuligt at komme i hus med bare en brøkdel af alt det, der står på listen. Det dér med at skide hul i det hele, det er jeg ikke så go’ til. Og hvem fanden fandt egentlig på alle de sommerafslutninger?

    Svar
    • Jeg laver også lister. Men jeg er begyndt at navngive min liste: “Hvis jeg kunne nå alt” i stedet for “to do”. Mentalt hjælper det mig til dels at få tømt hovedet for alt det, der hober sig op, men ved at kalde den noget andet end to do, minder jeg mig selv om, at jeg netop ikke kan alt, og at den her liste er noget der hører til i den perfekte drømmeverden med masser af tid og overskud.
      Måske kan det også hjælpe dig at give din liste et godt navn?

      Svar
  2. Siger nej til det, som ikke giver værdi for mig. Sommerfest i en vuggestue f.eks. Eller at kun den ene forældre tager afsted, mens den anden bliver hjemme med nogle af børnene. Siger ja tak til bad om aftenen, når ungerne er lagt. Bestiller mad online med levering til døren (også gøres når ungerne er lagt eller i frokostpausen på job). Og snart er det ferie – og så bliver alt godt igen. Og du kan få nye planter fra din mor – hun har sikkert nogle stiklinger hun kan lave 😉 kh. Birgitte

    Svar
    • Ja, problemet er jo nok, at jeg synes der er værdi i de fleste af sommerafslutningerne, enten for os voksne eller for ungerne, som gerne vil slutte af med kammeraterne.

      Egentlig er der, når jeg ser på kalenderen, faktisk ikke særlig mange sommerafslutninger. Det er nok ligeså meget fordi, jeg arbejder meget om aftenen pt. (skal runde sæsonen af med de frivillige, samt planlægge efterårssæsonen), og så er der pludselig meget få dage med den normale rutine.

      Og ja, når ferien kommer bliver alt godt. Det er det, jeg lever på lige nu. 🙂

      Svar
  3. Vi bliver hjemme. Og det har vi åbenbart praktiseret så længe at jeg ikke længere kan genkende “vi skal til alt for mange ting”-scenariet – jeg ved ikke om det er min sindstilstand der har ændret sig eller om vi bare ikke bliver inviteret til noget mere 😂

    Svar
    • Hahaha – altså hvis du savner, vil jeg gerne invitere dig til en sommerafslutning eller to?! 😉

      Men FEDT at du er nået til et punkt, hvor din sindstilstand har ændret sig i en retning, der giver mere mening for jer. Respekt for det!

      Svar
  4. Lader nullermændene (og håret) gro og leger med lego med ungerne en hel dag. De kan alligevel ikke huske, at de stort set levede af nudler, gulerødder, pølsehorn eller hvad man nu synes er nemt og bliver spist, men tiden med mor, legen og de sjove indfald, det sidder fast.
    Storindkøb med ungerne som en jagt på varer – a la computerspil i den virkelige verden. Shyy, missionen er at finde ti liter økologisk sødmælk, agent B (næstældste barn) du er på sagen.
    Spise madpakker i frokostpausen med veninden hvis I arbejder i nærheden af hinanden – eller mødes lidt inden afkommet hentes – eller spis en is i en park alle sammen. Man dør ikke af at leve af is en enkelt dag. men venskaber dør ud, hvis de ikke får en is i ny og næ.
    Og stort JA til at lære at sige nej til pligtarrangementer, der ikke er sjove – og dele de vigtige.
    Der er efter parkinsons lov minds en forælder i hver klasse/gruppe, der synes at vi skal være noget så sociale og have sommerfester, begynd igen-fester … fyld selv ud. Det synes som om det at have børn bliver et projekt i sig selv, og hvis man så har flere poder i forskellige klasser/institutioner, så ender man som en skoldet s… i en flaske. (Undskyld, du firk lige trykket på en knap der 😉 )

    Svar
    • Haha, ja der er altid nogen, der gerne vil mere og nogen, der gerne vil mindre. Sådan er det vist bare.

      Det er nogle gode inputs – kan virkelig godt lide den med “mission storindkøb”. Jeg plejer nu helst at ville handle alene, især når det er storindkøb. Indkøbssteder stresser mig, og det stiger altid proportionelt med, hvor mange børn jeg har med.

      Svar
  1. Hvor er den gode indkøbsliste-app? | gravidgrahvad

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: