Ode til Konen

Dette indlæg er Konens præmie, et hyldestdigt, fordi hun for en måneds tid siden vandt en lille konkurrence her på bloggen.

1.
Konen er en kone
Der drikker amarone
Hun påstår dog at det er the
“Earl Grey, det er da nemt at se.”
Så vidt som vi da ved

2.
Konen er en kone
Som har en særlig tone
Med LEGO fylder hun sit liv
Og Doctor Who er tidsfordriv
Så vidt som vi da ved

3.
Konen er en kone
Men ikke en matrone
Hun herser ej med mand og barn
Og kalder dem røvhul og skarn
Så vidt som vi da ved

4.
Konen er en kone
Men har sig en dæmone (bør læses med italiensk inspiration for at passe rimet)
Mod angst og depri kæmper hun
Men vinder indpas stund for stund
Så vidt som vi da ved

5.
For Konen er en kone
Som ikke er kujone (igen: viva Italia)
Når modløsheden nærmer sig
Hun sig hos Manden skærmer sig
Så vidt som vi da ved

6.
Konen er en kone
En ægte amazone
Et barn i himlen, et er her
Ja, hun er al beundring værd
Og det er det, vi ved

Reklamer

Ode til min termokop

Verden var ganske af lave
til den dag, du kom, i en gave.
En hymne har du bestemt fortjent
du herlige koffein-agent.

Blankt metal og gummibånd,
dit ydre præsenterer sig smukt i min hånd.
Men der hvor det virkelig gælder,
er miraklet, der sker, når jeg hælder.

Fra din indre kerne strømmer
livsmedicinen. Jeg tømmer
dig langsomt, drag for drag,
og nyder den fyldige, bitre smag.

Din varme, sorte væske
er altid god til at læske
min morgentrætte dovenkrop.
Jeg elsker dig, min termokop!

20130221-211233.jpg

Sikke en fest

Så var det i dag, at Rumpenissen blev tre måneder. Det har vi fejret med store stygge nåle i bløde marcipanlår, feber og en ordentlig aftenskrigetur. Altid skønt med en vaccination!

Men hold da op, tre måneder?! Det føles på en gang som ingen tid og altid. Jeg synes jo lige, at vi har fået ham, og samtidig kan jeg slet ikke huske, hvordan han så ud, da han var helt spæd.
Nu er han en stor og dejlig dreng på noget-og-seks kilo. Han snakker meget, betragter sine hænder intenst og er gået i skarp træning med at lære at sutte på sin overlæbe, hvilket får ham til at se umådeligt fjollet ud. Jeg ville gerne have vist jer et billede af det, men han nægtede at lade sig fotografere i den situation, hvilket jeg sådan set godt kan forstå. I stedet kan I få lov at se ham blære sig med sine mavemuskler; han løfter nemlig næsten numsen højere end hovedet, når han ligger på maven, og selvom det giver en temmelig vakkelvorn position, så er det hans foretrukne.

Photobucket

I dagens anledning har jeg også digtet en ny udgave af hans puslebordssang, som indtil videre har været variationer over “Jeg er en lille undulat”. I dag kom den til at lyde sådan:

Du er en lille bavian
og du er noget så herlig
Og os, du bor hos
og os, du bor hos
ja, vi ka li dig
Vi gir dig mælk, hver en’ste dag
og det vil du gerne æde
så du blir tykker’
ja, du blir tykker’
får runde kinder og lår!

I sne står Luske-Kurt i skjul

Photobucket

Så nu er vores havenisse døbt Luske-Kurt.

– men jeg kan lige knap få mig selv til at skrive fortsættelsen på sangen, som en bekendt fandt på på facebook, så den må komme her til slut i en parentes, og så må I selv digte videre, såfremt inspirationen rammer jer!

I sne står Luske-Kurt i skjul
(med pik mod frosne rude)

Livets længsel efter sig selv

Læs og nyd de smukke ord, jeg fandt skrevet i en mappe med billeder fra min og mine søskendes barndom. Hvis nogen kender forfatteren bag digtet vil jeg gerne vide det, da jeg er ret sikker på, at det ikke er noget min mor har fundet på. 🙂

Dine børn er ikke dine børn.
De er sønner og døtre
af livets længsel efter sig selv.
De kom gennem dig, men ikke fra dig
og skønt de er hos dig
tilhører de dig dog ikke.

Du kan give dem din kærlighed
men ikke dine tanker
for de har deres egne tanker.
Du kan give hjem til deres legemer
men ikke deres sjæle,
for deres sjæle hviler i fremtidens hus
som du ikke kan besøge
end ikke i dine drømme.

Du kan forsøge at blive som de
men stræb ikke efter at forme dem som dig selv,
for livet går ikke baglæns
og dvæler ikke ved igår.

Et lille regnestykke

1 baby + 1 mand på barsel

divideret med

3 eksamensopgaver

lig med

 

ikke så meget tid som man (= jeg) skulle tro (=havde håbet)

Blandet krops-brok

Mine hænder er hævede.
Det samme er mine fødder.
Det skyldes vand i kroppen, siger lægen.

Der er udslæt på min mave.
Det klør som bare …
Det hedder PUPPP, siger google.

Jeg bli’r forpustet af at spise.
Jeg får ondt i siden når jeg går.
Det er helt normalt, siger jordemoderen.

Der er ingen medicin eller noget jeg kan ta’.
Intet hjælper, intet lindrer.
Lille tøs, kom så ud, siger JEG!

Ode til min krop

Jeg havde engang en talje
Det har jeg ikke mer’
For taljen er forsvundet
nu hvor vi bli’r fler’

I højden har jeg været
lav af vækst fra jeg blev født
Men nu med flere centimeter
stiger mavens omfang støt

Min barm har aldrig været
no’ed for drengene at se på
Så I forstår min undren:
Den vokser ud af min BH!

Men kroppens ydre tegn
er intet mod det mærkelige
at bag mit maveskind
bor der nu en lille pige