Hvor er den gode indkøbsliste-app?

Apropos mangel på tid så er noget af det første, der bliver ofret på hverdagens pressede alter, i hvert fald i denne husstand, indkøb og madplan. Det er på en måde paradoksalt, for kunne jeg få det til at fungere, ville det afhjælpe en stor del af den daglige “Shit shit shit, skal vi virkelig have aftensmad igen i dag?”-stress.

I mindre pressede tider fungerer familiens indkøbsrutine på den måde, at jeg begynder med en liste over alt, hvad vi mangler. Herefter tjekker jeg, hvad vi har af grøntsager og øvrige rester, der trænger til at blive brugt, samt ser ugens tilbud igennem og ud fra det sammenstykker jeg en madplan og fylder indkøbslisten ud med det, vi mangler for at kunne lave de pågældende retter.
Det er en aktivitet, der tager ca. halvanden times tid og oftest foregår lørdag formiddag, hvorefter vi handler ind til hele den efterfølgende uge og kun skal supplere med mælk og brød.

Når jeg så bliver presset på tid, eller pludselig skal til fødselsdag eller andre uhyrligheder om lørdagen, går der kuk i mit system, og jeg kan ikke finde tiden til hverken at få lavet madplan eller handlet ind (og det er helt sikkert også fordi de to aktiviteter er blevet sammenflettet så tæt i mit hoved, at jeg ikke tror, at det er muligt at lave indkøbsliste den ene dag og handle ind den næste).

I den nyligt overståede pressede periode slog det mig, at min indkøbsliste som regel består af de samme ting hver uge. I hvert fald er mindst halvdelen gengangere, for vi skal sjovt nok altid have gulerødder, mælk, toiletpapir og hamburgerryg. Det blev en øjenåbner for mig, og jeg indså, at kunne jeg få lavet en basis-indkøbsliste, ville det måske ikke blive så uoverskueligt for mig at få tilføjet de få ekstra tilbud og manglende ingredienser, selv i travle tider.

Min hjerne opererer ikke altid helt logisk, så i stedet for at udforme listen gik jeg i gang med at lede efter en indkøbsliste-app, hvor man kunne oprette basislisten, samt selvfølgelig rette i den og tilføje både tilbud og andre indkøb. Allerhelst én som også kunne gruppere det i kategorier, fx frugt og grønt og kolonialvarer. Og endnu mere allerhelst én, hvor man kan dele listen mellem flere devices, så det ikke gør det store om det er min mand eller jeg, der handler ind.

Til min store skuffelse kunne jeg ikke finde en app, som kunne alt det. Jeg kunne godt finde én, der grupperede det, og én hvor man kan tilføje tilbud fra tilbudsaviser, og sågar én, der kunne tilpasse listen til den butik man befandt sig i, så man ikke skulle gå omveje. Men ingen af dem kunne oprette en basisliste, som man kan gemme fra uge til uge.

I stedet har jeg nu printet min basisliste ud, og så må jeg gå helt old school til værks med at skrive de øvrige indkøb på i hånden og tage en fysisk seddel med mig i butikken, som jeg så kan gå og strege ud på. Det har selvfølgelig også en charme, bortset fra at jeg formåede at få den gennemblødt i regnen, da jeg debuterede i old school-indkøb, og derfor ikke kunne læse det hele og heller ikke strege ud undervejs.

Er der nogen af jer, der har fundet den gyldne indkøbsliste-app? Eller er det kun mig, der køber det samme uge efter uge, så der ikke er noget marked for sådan en app?

Reklamer

Hjælp! Hvad skal vi kalde barnet?

Et af denne blogs allermest læste indlæg er dette, hvor jeg lister de navne, som vi havde oppe at vende til Rumpenissen, men som ikke kom med i slutrunden.

Manden og jeg er virkelig gode til at finde på navne – synes vi selv. Især drengenavne har vi haft virkelig mange forslag til, både med Rumpen og nu med lillebror. Vi har foreløbig kogt det ned til fire navne, som stadig er i spil, men samtidig har vi begge en fornemmelse af, at det er et helt andet navn, han skal have. Èt, vi bare ikke er kommet i tanker om endnu.
Derfor tænkte jeg, at jeg ville aktivere samtlige 7 læsere af bloggen her, så kom med dit input og dine gode forslag til drengenavne.

Til inspiration, så I kan se lidt hvilken vej vi svinger i fht. navne, kommer her listen med de kasserede navne. Vi er generelt glade for oldeforældre/bedsteforældre-generationsnavne og nordiske navne, bare de ikke er alt for almindelige. Nogle af disse navne blev kasseret netop fordi, det er blevet for populært et navn.

Nå men vores brainstorm fik disse navne frem:
Anker
Arndt
Arthur
Asger
Ask
Bertil
Bøje
Dirk
Ditlev
Eddie
Edvin
Egon
Ejvind
Elvin
Erland
Erling
Eskild
Falke
Frede
Georg
Gorm
Gotfred
Gunnar
Halfdan
Hartvig
Hjalte
Ketil
Louis
Ludvig
Manfred
Marius
Pelle
Sander
Sievert
Sigfred
Svend
Thyge
Tue
Tøger

Kom så, blogland, hit me with your best shot! Hvad skal vores søn hedde?

Je t’aime Paris

Om fire dage, fire bitte-små dage, tager Manden og jeg på “second honeymoon” til Paris. Jeg glæder mig vanvittigt, samtidig med at vi begge stresser over alt det arbejde, vi hver især er nødt til at få afsluttet, inden vi er klar til at tage en forlænget weekend sammen.
Vi har således ikke rigtig fået planlagt, hvad vi skal, når vi er dernede, udover at sove længe og nyde ikke at skulle spise aftensmad inden kl. 18.
Dette er min 4. tur til byernes by, og Mandens 2. så vi har ikke trang til at fise rundt til alle hovedattraktionerne, men hvad skal vi så? Har du været afsted og sidder du med et par gode tips til et lækkert, ikke for dyrt spisested, eller et rart sted at gå en tur, eller måske et spændende overset museum, så kom frit frem.
Alle tips gengældes med et virtuelt kram!

Anonyme Forældre til Børn der Bider

Jeg har haft ondt af børn, der bed. Tænkt at det måtte være frustrerende for dem ikke at kunne udtrykke sig på andre måder. Jeg har også krydset fingre for, at det ikke var mine børn, der var ofre for biderens skarpe tandsæt. Jeg har tænkt, at det var børn, der var presset derhjemme, der reagerede på den måde. Børn med for lidt samvær med forældrene eller med for flydende grænser. Børn i underskud.

Jeg kan stadig godt tage mig selv i at tænke sådan. Men nu ryger det den anden vej: Hvad er det, jeg gør forkert som forælder, siden mit barn bider?

For Rumpenissen bider. Og han bider hårdt! Det sker, når han ryger langt ud i følelsesregistret, både når han er helt i ekstase over en sjov leg, f.eks. når vi tumler og han pludselig ikke helt ved, hvad han skal gøre af sig selv af bare morskab. Men det sker også, hvis hans storesøster leger med noget af hans legetøj, eller han får et nej til at tænde for ovnen. Han bliver frustreret og vred og vil gerne kaste med ting eller bide, hvis der ikke er noget at kaste med i nærheden.

Vi siger selvfølgelig skarpt nej og stopper det så vidt muligt inden angrebet gennemføres, hvis vi kan nå at gribe ind. Men derudover føler jeg mig ret magtesløs overfor problemet. Han skal jo have lov til at lege – også vilde tumlelege, som han elsker! Og hans søster skal selvfølgelig ikke tage hans legetøj, men det meste af deres legetøj er fælles, og han kan godt føle ejerskab over noget, som hun har lige så meget ret til at lege med som han.
Selvom han sprogligt er ret godt med, er hans vokabularium alligevel ikke klar til at give udtryk for store vanskelige følelser som frustration og vrede, og selv når jeg prøver at hjælpe ved at sætte ord på for ham, virker det ikke som om han finder ro ved det, næsten tværtimod.

Så nu spørger jeg: er der andre (anonyme) forældre til børn der bider? Hvordan tackler I det? Kan man gøre noget for at hjælpe sit barn, eller er det en fase, som bare skal overstås (hidtil har det stået på i i hvert fald 7 måneder)?

Negleklipningskampen

Jeg ved ikke, hvordan det er i andre familier, men her i huset har vi en daglig kamp med ungerne, når det kommer til personlig pleje og hygiejne. Det er heldigvis ikke det hele, som begge unger hader, men alt i alt er der altid en kamp med mindst et af børnene, uanset om vi snakker tøj på eller hårvask. Deres top 3 over hade-hygiejne ser hver især nok nogenlunde sådan ud:

Trolden:
1. Klipning af tånegle
2. Hårvask
3. Rent tøj, som ikke er det samme som hun havde på i går

Rumpenissen:
1. Børste tænder
2. Få skiftet ble
3. Komme ned i badet/komme op af badet

Mange af de daglige fights med Rumpen kan klares alene ved fysisk overlegenhed. Især hvis man kan få ham til at skrige højt er tandbørstningen en relativ smal sag, for så er munden ligesom åben, og tænderne til at komme til. Med Trolden kan vi overtale hende til en hel del, men også forhandle os frem til at hun f.eks. får sine beskidte bukser fra i går på mod en ren trøje eller omvendt. Men negleklipningen er et issue, som jeg ikke kan løse, så nu henvender jeg mig til bloglands forældre for at høre, om I har nogle gode fif.

Trolden er en meget sensitiv pige, og negleklipning har altid været svært for hende. I forhold til fingerneglene kan vi distrahere med lidt fjernsyn og en form for belønning, f.eks. neglelak på når vi er færdige. Men det kan slet ikke bruges, når det handler om tåneglene. Vi har også forsøgt med slik som belønning, og det kan godt få hende til at gå med til at ville klippes, men i det øjeblik neglesaksen kommer frem, fortryder hun og siger, at hun “hellere vil vente til i morgen”.
Jeg har også prøvet på bare at holde hende fast, men hun spræller og vrider sig og græder så voldsomt, at jeg som regel har måttet give op efter en enkelt negl eller to. Jeg kan ikke engang tage om hendes fod, uden at hun begynder at hive den til sig og græde.

Er der nogen af jer, der har lignende kampe? Og hvordan håndterer I dem?

Hvordan håndterer man vrede?

Uhhh, første indlæg i de nye wordpress-omgivelser. Spændende!

Vi har i Rumpen fået os en lille fyr med et stort følelsesregister og stærk kropslighed. I den ene ende af registret betyder det, at han er meget, meget kærlig og elsker at tumle, putte og give små snottede kys. I den anden ende af registret giver det en dreng, som kan blive stiktosset, vred og forurettet, og som viser det ved at nive, bide og kaste med ting. Hvis han kunne stampe i gulvet, gjorde han sikkert også det, men også den velkendte flitsbue og demonstrativ vrælen i et hjørne hører med til vredens repetoire.

Jeg har aldrig selv kunnet finde ud af den der følelse af at være vred. Når jeg er virkelig arrig, begynder jeg at tude. Jeg kan ikke råbe, skælde ud eller slå. Det er ind i mellem enormt hæmmende for mig, særligt fordi den jeg er vred på, kan finde på at ville trøste mig, når jeg midt i en diskussion begynder at græde. Men omvendt synes jeg heller ikke at det er i orden at vise sin vrede ved at bide, slå eller kaste med ting.

Men hvad gør man så? Hvad er en sund vredesreaktion? Hvordan undgår jeg at give min lille vrede Rumpenisse et hæmmet forhold til sin egen vrede, men samtidig lære ham en hensigtsmæssig måde at give udtryk for det på? Og han er kun halvandet, så han kan jo ikke rigtig sætte ord på det?
Hvordan håndterer I følelsen vrede, både hos jer selv og jeres eventuelle børn?

HVBG (Hvad Ville Blogland Gøre) ?

Så var det lige, at min lille bitte Troldetøs blev fire år – FIRE ÅR – i søndags. Hun har snakket meget om, at hun snart havde fødselsdag, og hver morgen var vi nødt til at forklare, at det altså ikke var i dag, men meget snart. Til sidst fandt jeg på lod jeg mig inspirere af Rikke og lavede en “nedtællingskartoffel” med piratflag stukket i en kartoffel for hver dag indtil hendes fødselsdag. Hver morgen tog hun et piratflag ud af kartoflen, og så hun kunne tælle de resterende for at finde ud af, hvor mange dage, der var tilbage før den store dag.

Når talen er faldet på fødseldagen, har Trolden ofte akkompagneret sætningen: “Jeg bliver snart fire år” med en efterfølgende erklæring: “og så bruger jeg ikke ble mere.”
Den lange forhistorie med Troldens forhold til toilettet kan kortes ned til: hun hader det! Eller nej, hun kan godt lide at rulle hele rullen med toiletpapiret ud, og hun kan også godt lide at skylle ud – igen og igen. Men hun kan IKKE lide at sidde på det, og der kommer ikke en dråbe! Vi har ellers forsøgt med to forskellige slags toiletsæder, hyggelæsning så længe hun sad på kummen, ros, trusler og meget andet – indtil vi til sidst kapitulerede og besluttede os for, at vi måtte vente til hun selv var klar. Vi havde læst på lektien og vidste, at renlighed kommer i trin:
1. Barnet fortæller når det har lavet noget i bleen.
2. Barnet fortæller umiddelbart inden det laver noget i bleen.
3. Barnet kan følges på toilet/potte for der at levere, hvad det før leverede i bleen.

Så vi ventede på trin 1. Og vi ventede. Og vi ventede noget mere. Spurgte hende, når vi tydeligt kunne lugte lorten, men fik et afvisende svar – gerne kombineret med en flugt for ikke at skulle have skiftet ble. Så vi ventede noget mere. Lokkede hende ind i mellem til blot at sidde på toilettet, så hun kunne vænne sig til det. Og så var det pludselig, at hun nævnte det her med, at hun ikke brugte ble, når hun blev fire år. Omsider!!

Så da vi skiftede Troldens ble d. 9. december om morgenen, fik hun ikke en ny ble på. Hun fik lov at få de flotte nye Underbukser på! Det var virkelig stort for hende, og hun var så stolt.
Første gang hun tissede i bukserne, græd hun som pisket. Anden og tredje gang opdagede hun faktisk ikke, at hun havde tisset, og hun virkede ligeglad. Det samme fjerde gang, og så var min tålmodighed (samt rene bukser og underbukser) ved at være opbrugt, og jeg overlod resten af dagens skiften tøj til Manden for ikke at komme til at blive virkelig vred på hende. Hun fik dog ble på, da vi skulle ud at lege i sneen, for vi har kun én flyverdragt, og den kunne ikke nå at vaske og tørre til dagen efter (hold nu OP, hvor jeg pludselig ønsker mig en tørretumbler!) og igen til nat.

I går morges insisterede hun på at få ble på i børnehave. Jeg var ret meget i tvivl, men gav hende det til sidst. Hun fik den af igen, da hun kom hjem, men havde et uheld en times tid efter og et mere (af de større, so to speak) ganske kort efter det – selvom hun havde siddet på toilet efter første uheld.

I dag kom hun, efter eget ønske, afsted uden ble, men måtte gå tørre bukser på netop som vi skulle afsted – og efter at have siddet på lokummet i ti minutter uden at komme af med noget. Suk.

Det er åbenbart meget svært for hende at kontrollere blæren, men jeg synes også, at vi skal støtte op om hendes initiativ. På den anden side har jeg virkelig ikke meget overskud for tiden (mere om det i et blogindlæg for sig), og selvom jeg ved, at hun ikke gør det med vilje, bliver jeg vred på hende, når jeg gang på gang skal skifte hendes bukser, halv-tvinge hende på toilet og samtidig jonglere almindelig ulvetime, som også drænede mit overskud, selv mens hun brugte ble.

Any ideas? Tilbage til ble? Indkøbe flere bukser og underbukser? Ble i børnehave, underbukser hjemme? HVBG (Hvad Ville Blogland Gøre)?

Trolden havde i øvrigt en fin fødselsdag med masser af gaver, sne og gæster. Det der ble-spørgsmål fylder vist mest i hendes mors hoved. Her er et par iPhone-snapshots fra dagen:

20121211-080720.jpg

20121211-080815.jpg

20121211-080858.jpg