Hvor er den gode indkøbsliste-app?

Apropos mangel på tid så er noget af det første, der bliver ofret på hverdagens pressede alter, i hvert fald i denne husstand, indkøb og madplan. Det er på en måde paradoksalt, for kunne jeg få det til at fungere, ville det afhjælpe en stor del af den daglige “Shit shit shit, skal vi virkelig have aftensmad igen i dag?”-stress.

I mindre pressede tider fungerer familiens indkøbsrutine på den måde, at jeg begynder med en liste over alt, hvad vi mangler. Herefter tjekker jeg, hvad vi har af grøntsager og øvrige rester, der trænger til at blive brugt, samt ser ugens tilbud igennem og ud fra det sammenstykker jeg en madplan og fylder indkøbslisten ud med det, vi mangler for at kunne lave de pågældende retter.
Det er en aktivitet, der tager ca. halvanden times tid og oftest foregår lørdag formiddag, hvorefter vi handler ind til hele den efterfølgende uge og kun skal supplere med mælk og brød.

Når jeg så bliver presset på tid, eller pludselig skal til fødselsdag eller andre uhyrligheder om lørdagen, går der kuk i mit system, og jeg kan ikke finde tiden til hverken at få lavet madplan eller handlet ind (og det er helt sikkert også fordi de to aktiviteter er blevet sammenflettet så tæt i mit hoved, at jeg ikke tror, at det er muligt at lave indkøbsliste den ene dag og handle ind den næste).

I den nyligt overståede pressede periode slog det mig, at min indkøbsliste som regel består af de samme ting hver uge. I hvert fald er mindst halvdelen gengangere, for vi skal sjovt nok altid have gulerødder, mælk, toiletpapir og hamburgerryg. Det blev en øjenåbner for mig, og jeg indså, at kunne jeg få lavet en basis-indkøbsliste, ville det måske ikke blive så uoverskueligt for mig at få tilføjet de få ekstra tilbud og manglende ingredienser, selv i travle tider.

Min hjerne opererer ikke altid helt logisk, så i stedet for at udforme listen gik jeg i gang med at lede efter en indkøbsliste-app, hvor man kunne oprette basislisten, samt selvfølgelig rette i den og tilføje både tilbud og andre indkøb. Allerhelst én som også kunne gruppere det i kategorier, fx frugt og grønt og kolonialvarer. Og endnu mere allerhelst én, hvor man kan dele listen mellem flere devices, så det ikke gør det store om det er min mand eller jeg, der handler ind.

Til min store skuffelse kunne jeg ikke finde en app, som kunne alt det. Jeg kunne godt finde én, der grupperede det, og én hvor man kan tilføje tilbud fra tilbudsaviser, og sågar én, der kunne tilpasse listen til den butik man befandt sig i, så man ikke skulle gå omveje. Men ingen af dem kunne oprette en basisliste, som man kan gemme fra uge til uge.

I stedet har jeg nu printet min basisliste ud, og så må jeg gå helt old school til værks med at skrive de øvrige indkøb på i hånden og tage en fysisk seddel med mig i butikken, som jeg så kan gå og strege ud på. Det har selvfølgelig også en charme, bortset fra at jeg formåede at få den gennemblødt i regnen, da jeg debuterede i old school-indkøb, og derfor ikke kunne læse det hele og heller ikke strege ud undervejs.

Er der nogen af jer, der har fundet den gyldne indkøbsliste-app? Eller er det kun mig, der køber det samme uge efter uge, så der ikke er noget marked for sådan en app?

Reklamer

En anbefaling af amme-venligt tøj

Indlægget her er på ingen måde sponsoreret eller noget som helst. Jeg deler bare min begejstring.

Om cirka 10 dage står den på dåbsfest her i familien, og i den anledning har jeg været på jagt efter den helt umulige konstellation: pænt, festligt tøj, som det er muligt at amme i, og som hverken sidder for løst eller for stramt på post-fødselskroppen.

På min vilde jagt gennem forskellige tøj-sites faldt jeg over Purløg og Persille, som er et site, der udelukkende sælger vente- og ammetøj (og andet baby-relateret).
Sitet vandt min gunst ved de udførlige beskrivelser, der er ved hvert enkelt stykke tøj. De forklarer simpelthen hvordan tøjet sidder, og hvordan ammefunktionen er, og fortæller også, hvis der er noget i billederne, man ikke helt kan regne med, f.eks. hvis farven er lidt anderledes i virkeligheden. Det er enormt troværdigt, og man føler sig godt klædt på til at vælge.
Desuden fører de mange mærker, som jeg aldrig har hørt om før eller har mødt på andre sites. Jeg tænker næsten, at de har fundet hvert lands bedste vente- og ammetøjs-brand. Der er i hvert fald mærker fra både Frankrig, England og Canada. De fører sågar mærker, som egentlig ikke er lavet som vente/ammetøj, men som sagtens kan bruges til det alligevel.

Et par enkelte minusser er der dog også. Jeg ville ønske, at man kunne filtrere i kategorierne, så man ikke skal kigge sig gennem alle siderne med f.eks. “ammekjoler”, og at man som et minimum kunne se, hvor mange sider, der er, når man sidder der og bladrer sig igennem det.

Men jeg fik da brugt to nætters ammetid på at trawle det hele igennem, og nu har jeg bestilt et lille udvalg af muligt festtøj, og så må vi se, hvordan det ser ud i virkeligheden.

First world problems

Hvad i alverden skal Rumpenissen ønske sig til jul? Hvad har en dreng på knap 16 mdr. brug for? Det eneste jeg kan se, at han interesserer sig for, er alt, hvad Trolden leger med. Og hans største interesse i det er at smage på det eller splitte det ad for at fremkalde en ikke (på nogen som helst måde overhovedet) ubetydelig reaktion fra hende.

Jeg er helt ærligt fuldstændig blank. Han må undvære julegaver i år! Eller også giver vi bare Trolden lidt ekstra, så det ikke gør noget, at Rumpen ødelægger det.

Jeg ved i øvrigt heller ikke, hvad jeg selv ønsker mig, udover de der halvkedelige praktiske ting, som ingen gider give mig, selvom det har stået på min ønskeseddel de sidste fem år: regntøj, gummistøvler og tilskud til et tandlægebesøg.

Farverig depression

Jeg stod i butikken og smalltalkede med ekspedienten, der var ved at pakke den gave ind, som jeg havde købt. Det var en tøjbutik, så vi snakkede om farver på tøj, og han kommenterede min ret farverige påklædning (grøn poncho, rød hue, spraglet tørklæde og pink vanter), og jeg fik sagt noget om, at cirkusklovne er mit største “fashion icon”, og at jeg bliver trist, hvis jeg ikke har farver på mit tøj. “Jamen, så får du ikke nogen november-depression?!” spurgte/sagde han så.

Der blev en mærkelig pause. Jeg blev ked af det og følte mig dum. For jeg har jo en depression. Uanset hvor mange farver jeg har på mit tøj, så er jeg stadig ked af det. Uanset hvor meget jeg anstrenger mig for at smile, smalltalke og fyre jokes af, så folk ser forbløffet på mig, når hvis jeg fortæller, at jeg er depressiv, så narrer jeg ikke mig selv. Hvor er det fjollet at tro, at farverne på mit tøj kan hjælpe i den ene eller den anden retning. Jeg har sågar været dum nok til at lægge billeder på instagram af særligt farverige outfit under titlen “Fighting depression”. Jeg ved ikke om det er andre eller mig selv, jeg forsøger at narre.

Jeg fik vist fremstammet noget med, at jeg gjorde, hvad jeg kunne for at holde tristheden fra døren, men jeg må have set mærkelig ud i hovedet, for smalltalken forstummede, og ekspedienten blev meget fokuseret på sit indpakkeri. Jeg kvitterede ved at skynde mig at få betalt og forlade butikken med gave, spraglet tøj, depression og det hele.

Identitetskrise i Netto

Jeg har en lang liste med ting, jeg ønsker mig, men som jeg glemmer, at jeg mangler, når jeg selv at ude at handle. Gummistøvler f.eks. Når jeg står med våde fødder, tænker jeg: “Nåja, jeg skal da også have købt noget fodtøj til regnvejr”, men når fødderne igen er tørre, har jeg glemt det.
På samme måde er det med min solbrille-situation. Når jeg for eksempel kører bil, og solen skærer mig i øjnene, så jeg bliver i tvivl om, hvor midterstriben er, lover jeg højt og helligt at købe det næste par solbriller, jeg støder på. Men så kommer jeg ud af bilen, ind skyggen og glemmer alt om mit løfte til mig selv.

Men her den anden dag skete der det fænomenale, at jeg var ude at handle ind i Netto (altså, det er ikke et særsyn, at jeg handler ind eller at det foregår i Netto), og lige midt i en rodekasse af tilbudsvarer lå en bunke solbriller, og pludselig kom jeg i tanker om, at det jo var det, jeg manglede! Jeg greb det første, det bedste par, prøvede dem på og skulle lige til at gå videre, da jeg opdagede, at der var flere forskellige typer af solbriller. To slags faktisk, hvis man ser bort fra dem med Hello Kitty, som alligevel var for små. Først var der hipsterbrillen, noget lignende denne:

Photobucket

og så var der divabrillen, a la dette par:

Photobucket

Og så stod jeg der, en helt almindelig eftermiddag i Netto og skulle vælge, om jeg ville være hipster eller diva! Det er altså noget af en identitetskrise at presse en stakkels min-personlige-stil-og-smag-forsvandt-med-min-graviditet kvinde ud i. Der var ikke engang et spejl, så jeg kunne tjekke, om jeg kom til at ligne Audrey Hepburn, når jeg tog divabrillen på, eller sikre, at jeg ikke lignede Claus Bondam med hipsterbrillen.
Jeg prøvede dem begge sådan lidt på skift og forsøgte at mærke efter, hvad jeg egentlig helst ville være. Jeg tænkte mit tøj igennem i et forsøg på at lure, hvad min stil i virkeligheden er, indtil det slog mig, at der vist ikke rigtig er en rød tråd, der kan bruges som guideline til solbrilleindkøb. Derfor endte jeg også med at købe hipsterbrillen, for jeg tænkte, at hvis bare jeg havde dem, så kunne den tilfældighed, hvormed jeg klæder mig, måske forveksles med den rigtige hipster-casual-stil.

Det var først efter, jeg havde betalt, det slog mig, at når brillerne kun kostede 25 kr., ville det nok ikke have væltet budgettet, hvis jeg havde købt dem begge. Så kunne jeg have været hipster-divaen Audrey Bondam!

Historien om hvordan en autostol ødelagde en ellers veltilrettelagt plan

Planen var, at vi skulle på tur i dag, Rumpenissen og jeg. Vi skulle til storbyen, hvor jeg kunne få byttet nogle fødselsdagsgaver, og derefter skulle vi ned på Mandens arbejde og vises frem. Eller Rumpen skulle vises frem og dikkes og nååh-es og charme Mandens chefer, så de gerne vil give ham alt det barsel, det skal være. Vi brugte derfor noget af aftenen i går på at lægge en strategi, som endte med at blive cirka sådan:
Manden tager bilen på arbejde, og jeg tager toget derhen, men tager bilen hjem igen og henter Trolden på vejen. På den måde kunne vi (måske) undgå at vække Rumpenissen under formiddagsluren, men samtidig sikre at Trolden bliver hentet i nogenlunde ordentlig tid.

Men som det jo ofte sker, når man tillader sig at lægge planer, så kommer der noget på tværs. Det startede med, at jeg i morges stoppede sutten i munden på Rumpenissen for lige at få 10 min. mere, men i stedet fik halvanden time mere, hvilket på enhver anden dag ville have været fantastisk! I dag betød det så, at jeg lynhurtigt måtte justere planen og satse på at nå toget en time senere end planlagt, og vi havde altså stadig travlt.
Så op med mig; deale med tøjkrise over hvad jeg både kan holde varmen i, shoppe i og præsenteres for Mandens arbejde i; deale med tøjkrise over hvad Rumpen kan holde varmen i, shoppe i og vises frem i; varme varme morgenmadsflaske til sultne, skrigende Rumpenisse, alt imens pusletasken udfyldes med ekstra trøjer, ekstra gylpeklude, ekstra hagesmækker (jep, han er en gylper!); diskutere frem og tilbage med mig selv om, hvor mange flasker, der skal tages med; fodre Rumpenissen af; bøvse ham, mens de ting, der skal byttes bliver proppet i pose; tørre gylp op fra gulvet; tørre gylp af både egen og Rumpens trøje; beslutte at der ikke er tid til at skifte tøj på hverken ham eller mig; finde klippekort til toget; droppe morgenmad til mig; proppe ungen i lift; tage overtøj på; få øje på Rumpenissens autostol i entreen.

Jeg gentager: Rumpenissens autostol i entreen! Jeg kan også klappe det: Rum-pe-nis-sens au-to-stol i en-tre-en!

Hvordan filan skal vi kunne køre hjem fra Mandens arbejde uden Rumpenissens autostol?! Min hjerne scanner hurtigt mulighederne:

  1. Jeg kan tage autostolen med, men så kan jeg ikke have andet under barnevognen, og jeg har også en pusletaske og en pose gaver til bytning at slæbe på. Desuden vil det begrænse, hvor meget jeg kan shoppe, og det havde jeg ellers glædet mig lidt til.
  2. Vi kan tage toget hjem, men så kommer vi bare ret sent hjem og får hentet Trolden, fordi toget kun kører en gang i timen hertil.
  3. Vi kan blive hjemme og prøve igen i morgen, hvor vi kan lære af dagens fejl og sætte et vækkeur, lægge tøj frem på forhånd og huske at sætte autostolen i bilen, INDEN Manden kører afsted.

Jeg valgte nr. 3 og satser på, at når nu generalprøven gik så dårligt, må premieren gå helt forrygende i morgen!

Opskrift på en god weekend

Du tager en fredag og blander den med gode venner, en bøtte snickers-is til hver samt champagne, bare fordi. Så tilsætter du en lørdag med fire skønne timers udsalgsshopping helt for dig selv og runder smagen og dagen af med fredagens x-factor og popcorn. Til sidst blandes søndagen i med lige dele familiehygge og voksentid, toppet af Troldetøsens middagslur fra 12.30-16.30!!

Bages med masser af kærlighed og overskud og nydes i store bidder, inden hverdagen igen får overtaget.

Suk!

Otteoghalvfemskroner! Det er, hvad vi i følge vores budget har tilbage hver måned. Pendlerkortet væltede som sagt det fint udtænkte budget, jeg brugte min ferie på at lave, så nu har jeg også brugt en barselsdag til at sidde og fifle rundt med tallene i et excel-ark.
Og så var det, at jeg blev lidt deprimeret pga. de der 98 kr. ALT er skåret ind til et minimum. Ingen ferieopsparing, strenge rammer for gavebeløb, og sølle 100 kr. pr. mand at gå shopamok for om måneden. Den eneste luksus, som jeg har nægtet at strege, er beløbet til en barnepige to gange om måneden.
På en måde var det meget rarere dengang, jeg ikke vidste, hvor få penge, vi rent faktisk har at leve for.

Og nu jeg er i gang med at brokke mig, så tjek lige mine fødders tilstand for tiden:

Photobucket

Mine ankler er helt forsvundet bag vandmasserne, og for første gang nogensinde klemmer min tåring. Jeg kan ikke passe nogen af mine sko – selv ikke de stakkels ballarinaer, som trofast har fulgt mig sommeren igennem (det ses tydeligt på det fine sol-aftryk med hvide tæer, de har efterladt) og allernådigst har ladet sig udvide i takt med, at vandet er steget; selv de har nu måttet kapitulere. Jeg er godt nok glad for, at det får en ende på et tidspunkt og ikke er en varig lidelse med hævede fødder.

En sprække ind til virkeligheden

20110701-094032.jpg

Når ens graviditetsbukser revner, er det så et tegn på, at man har taget for meget på, eller at man har købt dem i for dårlig kvalitet?

Snæversyn

Har I bemærket at verden skrumper? Proportionerne flyttes, og horisonten rykker nærmere? For eksempel har jeg rigtig svært ved at forstå det vigtige i, at jeg får renskrevet mine speciale-noter, så jeg også kan læse dem om et år, når jeg skal tilbage til specialeskrivningen. Eller det altafgørende ved at jeg får transkriberet det interview, jeg lavede i mandags, så jeg også har det på skrift i tilfælde af, at jeg skulle miste lydfilen.

I stedet er det usandsynligt vigtigt, at jeg snart får sorteret i Troldungens tøj, så jeg kan få dannet mig et overblik over, hvad vi mangler til Rumpenissens ankomst. Det haster også rigtig meget med at få fat i en autostol, en puslepude og en madras til Troldungens nye juniorseng, så tremmesengen kan gøres klar til Rumpenisse-lillebror.
Derudover er der livsnødvendigheder som at få ryddet op i fryseren, så jeg kan få den fyldt op med kødsovs og andet nemt hverdagsmad, samt at få lavet det der fotoalbum til Trolden med billeder fra hendes første år, som jeg hele tiden har tænkt, at hun skulle have inden Rumpenissen kommer.

Har I virkelig ikke opdaget, hvordan universet snævres ind? Er det kun mig?!