Historien om pigen og nørden, kapitel 1

Jeg var så fræk at efterlyse forslag til, hvad jeg dog skal skrive om i Måneden med de Mange Indlæg, og Birgitte foreslog, at jeg skrev om, hvordan Manden og jeg mødtes.
Jeg er selv en sucker for kærlighedsføljetonerne, bl.a. Superheltemors og Konens, så jeg vil da gerne forsøge, om jeg også kan skabe lidt romantik her på stedet. Det bliver sikkert også en føljeton, da jeg lige nu afventer en ung herres opvågnen og derfor skriver på lånt tid.

Allerførst må jeg starte med at give Manden en navneforandring, for han var jo ikke Manden, da jeg lærte ham at kende. Da var han en meget ung, bebumset og bebrillet, ranglet og splejset nørd. Og det var altså dengang, hvor ordet “nørd” overhovedet ikke besad nogen positive konnotationer, men udelukkende fik én til at tænke på teenagedrenge, der drak cola og spillede computer hele natten. Så lad os da navngive Mandens fortidige jeg Nørden, og hermed er fortællingen klar til at begynde.

—-

Der var engang en ung pige, der boede sammen med sin far i en af Københavns mange forstæder. En dag begyndte faren at opføre sig fjollet, skrive kort med hjerter på og snakke i telefon hele tiden. Det viste sig, at han havde mødt en dame. Denne dame havde en datter, der var jævnaldrende med den unge pige, og faren og damen syntes derfor, at det var en skidegod idé, at de alle sammen holdt nytår sammen. Men pigen blev sur og ville i hvert fald ikke holde nytår i Jylland, og den anden pige var også sur og ville ikke til København. Men til København kom hun med sin mor, og både damen og faren var meget fjollede, men det opdagede pigerne næsten ikke, for de blev rigtig gode venner nærmest i det øjeblik, de mødtes.

Tiden gik og weekenderne i Jylland blev flere og flere for både faren og den unge pige. På et tidspunkt fik faren endda taget en uges ferie, så de rigtig kunne komme til Jylland. Men damens datter, veninden, skulle stadig i skole, og fordi pigen ikke gad blive hjemme ved de fjollede forældre, tog hun med veninden i skole. Om det var den ene eller den anden 7. klasse, kunne da være ligemeget.
Veninden gik i klasse med Nørden, og pigen lagde mærke til ham, fordi de andre drenge i klassen drillede ham og brugte ham som deres hund og tvang ham til at spise sin madpakke på gulvet. Måske syntes Nørden, at det hele var fis og ballade, men pigen var dybt rystet og syntes, at det var synd for Nørden, men hun sagde ikke noget, for hun gik jo ikke i klassen sådan rigtigt.

Det kom hun imidlertid til.

Midt i 8. klasse fik faren et job i Jylland, og så tog han pigen under armen og flyttede fra København til Jylland. Pigen kom til at gå i klasse med veninden og i parallelklasse med Nørden. Det blev det letteste og lykkeligste af pigens fem skoleskift, men det varede kort.

Posted by gravidgrahvad on 4. maj 2013

https://gravidgrahvad.wordpress.com/2013/05/04/historien-om-pigen-og-norden-kapitel-1/